Politiken torsdag: To mål af Jon Dahl Tomasson sikrede i Sofias regnvejr Danmark en vital sejr på 2-0 over Bulgarien. Direkte kvalifikation til VM i Japan og Sydkorea er tæt på. Det danske fodboldlandshold har mere end det ene ben i næste års VM-slutrunde. I et forrygende regnvejr på hærens stadion i Sofia vandt Danmark det vigtige opgør mod Bulgarien med 2-0 og kan nu kvalificere sig direkte til Japan og Sydkorea med en sejr mod Island i Parken 6. oktober. Selv et uafgjort resultat i den kamp sender faktisk Danmark direkte til VM, medmindre Tjekkiet hjemme slår Bulgarien med minimum fire mål, eller Bulgarien omvendt vinder med fem. Jon er kanon Dansk matchvinder i Sofia blev Jon Dahl Tomasson, der to minutter efter pausen scorede årets kludemål i kvalifikationen, da et forkølet og afrettet forsøg lige akkurat fik sneget sig over målstregen. Derefter var det danske mål nærmest belejret af bulgarerne, men reservekeeper Peter Kjær leverede mirakler, og i overtiden slog Jon Dahl Tomasson med de vigtige scoringer sejren fast. Dermed er landsholdet tilbage på førstepladsen i gruppe 3, hvor der ud over den oplagte mulighed for direkte kvalifikation som gruppevinder også ligger et redningsnet i form af playoff-kampe mod toeren i gruppe 6, hvis førstepladsen skulle glippe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Senatet
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce