Ebbe Sand er skadet - igen. Den forstrækning, han fik i venstre lår under landskampen onsdag i Sofia, kan holde ham ude af spil i to uger. »Jeg er blevet røntgenfotograferet, og desværre viser det sig, at jeg har en blødning inde i låret. Det er en sene, der er forstrukket. Det er utroligt surt. Nu var jeg lige kommet over den anden skade i maven, og så sker det her,« siger Ebbe Sand til B.T. Han er nu ude af Schalkes trup til weekendens kamp, og sandsynligvis når han heller ikke at blive klar til Champions League-kampen tirsdag. Her møder Schalke 04 Panathinaikos i Gelchenkirchen.
Ebbe Sand er atter ude med skade
Lyt til artiklen