Politiken torsdag: To ugers intens pengejagt skal sikre, at det danske professionelle cykelmandskab Team fakta også til næste sæson råder over sin skarpeste profil, australieren Scott Sunderland, når holdet på baggrund af den nye internationale struktur og den aktuelle sportslige succes sandsynligvis vil være at finde i 1. division. Den 34-årige australier er nr. 81 på verdensranglisten og er dermed særdeles attraktiv for adskillige andre arbejdsgivere, men for lillebror i den hjemlige professionelle cykelfamilie er det også uhyre vigtigt at bevare manden, som i foråret var stort set ene om at markere holdets farver i front. »Scott vil meget gerne blive, men ingen kan fortænke ham i at sige ja til et tilbud, der er økonomisk klart bedre end vort. Og netop nu kan vi ikke matche de beløb, andre er fremme med. Vi har imidlertid givet hinanden frist indtil 10. september. Som det ser ud lige nu, har vi ikke råd til at beholde ham, men jeg er meget optimistisk med henblik på, at det lykkes at skaffe pengene. Lotto og Gerolsteiner er blandt dem, der er stærkt interesseret i Scott, men det er altså også meget vigtigt for os at kunne råde over ham næste år«, fastslår sportsdirektør Kim Andersen, hvis tropper i går var i aktion på 2. etape i Tour du Poitou-Charentes. Credit Agricole kontrollerede det meste af etapen, fordi alt tyder på, at Jens Voigt kan vinde sammenlagt i kraft af den 20 km lange enkeltstart i morgen. I går var det sejrherren fra Frederiksberg Allé Jaan Kirsipuu (AG2R), der slog til i en massespurt og dermed nåede op på sæsonens 16. gevinst. Riis undrer sig CSC Tiscali har som bekendt fået de økonomiske rammer på plads til at foretage de nødvendige nyindkøb, men foreløbig har det ikke resulteret i nye, underskrevne kontrakter. Bjarne Riis har nævnt svenskeren Niklas Axelsson som en mulighed, og det var derfor en noget overrasket cykelboss, der hen under aften i går - på en træningstur sammen med Brian Holm - via Politiken erfarede, at Axelsson tilsyneladende har bundet sig til det italienske Alessio-mandskab for de kommende to sæsoner. »Det har jeg lidt svært ved at forstå, for det er ikke ret længe siden, jeg har været i forbindelse med hans manager Sven-Åke Nilsson. Der er noget, der ikke rigtigt hænger sammen her«, siger Bjarne Riis. Men forlydendet om Axelssons forbindelse med det førende 2. divisionsmandskab forekommer nu særdeles troværdigt. Han er nemlig hyret af Alessio til Vuelta a Espana, på samme måde som US Postal har gjort det med en anden Mercury-rytter Chann McRae, og i den sammenhæng skulle aftalen for de kommende to år være indgået. I Holland Rundt klarede Lars Michaelsen sig gennem andendagen trods sine skrammer fra det voldsomme styrt på 1. etape, som nu viser sig at have sat hollænderen Jans Koerts (Mercury) ud af spillet sandsynligvis for resten af sæsonen. »Det gik forholdsvis roligt for sig, og jeg havde ingen problemer med at klare 2. etape«, siger Lars Michaelsen, der dog ikke skulle have noget af at blande sig i endnu en massespurt, som vandtes af australieren Robbie McEwen (Domo Farm Frites).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























