Manchester United kæmper med tiden for at få franskmanden Laurent Blancs underskrift på en kontrakt inden tidsfristen for at deltage i Champions League udløber på fredag. Laurent Blanc, der spiller i Inter, kom i aftes til England for det obligatoriske lægetjek. Laurent Blanc skal udfylde hullet efter Jaap Stam, som forleden blev solgt til Lazio, men franskmanden har ved flere lejligheder afvist Manchester United. Denne gang ventes han dog at skrive under, så han kan tilslutte sig landsmændene Fabien Barthez og Mikael Silvestre. United og Inter er endnu ikke blevet enige om de økonomiske vilkår for franskmandens bytte til de engelske baner. Og det hele bliver mere besværligt af at italienernes træner Hector Cuper også nok må på transfermarkedet for at finde en erstatning for Blanc, og det også inden fredag. I øjeblikket har den milanesiske klub udover Blanc kun Ivan Cordoba, Marco Materazzi og Dario Simic til at gøre fyldest i midterforsvaret. Blanc forventes at underskrive en et-årig aftale værd to mio. pund, og han får den krævende opgave at organisere det engelske midterforsvar som har været usædvanligt ustabilt i de første kampe i Premier League. Fem mål i tre kampe er ikke noget man er vant til i den engelske mesterklub.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce