0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Holmstrøm ny træner i FCK

Kent Karlsson stopper som træner af personlige årsager.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klubdirektør Flemming Østergaard måtte indstille talestrømmen med klump i halsen, selv håndterede hovedpersonen den vanskelige situation væsentligt mere afklaret og tilsyneladende lettet. Og efterfølgeren virkede nok berørt over det triste i hændelsesforløbet, men også sprudlende i indstillingen til sin egen rolle i fortsættelsen.

Sådan formede sceneriet sig i store træk, da det danske mesterhold i fodbold FC København i går proklamerede, at svenske Kent Karlsson med øjeblikkelig virkning forlader posten som cheftræner og midlertidigt afløses af sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm. Et farvel i utide præget af stærke menneskelige følelser med baggrund i Kent Karlsson familiære forhold, som også var årsagen til, at han for ca. tre år siden var nødsaget til at træffe en tilsvarende beslutning.

Indgående og åbenhjertigt forklarede svenskeren om bevæggrundene både til med kort varsel at sige ja til en genansættelse, og til hvorfor han efter to måneder nu trækker sig.

»Jeg regnede med, at jobbet i FCK kunne medføre et positivt løft i min tilværelse, efter at jeg har været igennem en lang periode, hvor jeg stort set udelukkende har beskæftiget mig med mine store familiemæssige problemer i forbindelse med at sikre de bedst mulige betingelser for min handicappede datter. Foruden de psykiske kræfter, jeg har brugt på det, har jeg indenfor det seneste halvandet år oplevet personlige sorger, og jeg har virkelig været langt nede. Men jeg troede altså, at tiden var inde til, at fodbolden kunne være med til at skabe lysere perspektiver i mit liv«, fortæller Kent Karlsson.

»Jeg var meget glad for tilbuddet, fordi jeg følte mig godt tilpas i FCK, da jeg var der i første omgang. Men jeg tænkte da grundigt over det, fordi jeg nødig ville havne i samme situation som dengang, hvilket jeg altså nu alligevel er. Jeg vidste udmærket, hvad stillingen indebærer, men forventede, at jeg havde kræfterne og motivationen til at klare det. Langsomt er jeg imidlertid kommet til den erkendelse, at det alligevel ikke er tilfældet. Det er en proces, der har strakt sig over et par uger, og den har intet at gøre med den kritik, Heine Fernandez fremsatte mod mig i weekenden. Jeg har talt ud med Heine, og den sag har været fuldstændig uvedkommende for min beslutning«.

»Egentlig var det nok en lang ferie, jeg havde trængt til i stedet for så krævende et job som dette. I hvert fald har jeg mærket, at jeg ikke har formået at gå ind for opgaven mig på den måde, jeg gerne ville. Jeg har forsøgt at motivere mig, men må nok indse, at de problemer, jeg har beskæftiget mig med de tre år, har været så dominerende, at de stadig optager mig en stor del af tiden. Jeg har ikke kunnet mobilisere det brændende og betingelsesløse engagement i trænergerningen, og så er der ingen anden udvej end at sige stop. Om det er for altid, kan jeg ikke vurdere. Men det varer nok længe, før jeg er parat igen«.

Flemming Østergaard måtte holde inde halvvejs for at få kontrol over stemmen, da han skulle bekendtgøre Kent Karlssons fratræden på pressemødet.

»Følelserne løb af med mig, for Kent er også en god ven. Og jeg må nok se i øjnene, at Niels-Christian Holmstrøm og jeg har en stor del af skylden for det her. Vi har tilsyneladende presset Kent til at påtage sig noget, han ikke var rede til. Nu er vi på jagt efter den rette profil til at afløse ham, men hvornår vi finder en sådan, er umuligt at sige«, fastslår Flemming Østergaard.

Det er 15 år siden, Niels-Christian Holmstrøm sluttede trænervirksomheden i barndomsklubben KB, og han nærer ingen ambitioner om, at hans ny status skal have permanent karakter.

»Jeg har sagt ja, fordi ledelsen og trænerstaben har opfordret mig til det, og jeg vil være at finde på banen ved hver træningstime. Men rent praktisk er det først og fremmest coaching og kampforberedelse, jeg vil tage mig af. Og så koncentreres også mine bestræbelser ellers om at lede efter den ideelle, ny cheftræner«, siger Niels-Christian Holmstrøm.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere