For to måneder siden blev han præsenteret som manden, alle håbede skulle blive en 'permanent trænerløsning i klubben' - nu er FC Københavns svenske cheftræner, Kent Karlsson, endnu engang gået ud ad svingdøren i den ambitiøse fodboldklub. En hurtig exit har både han og klubben prøvet før, og indtil en anden permanent løsning er fundet, tager klubbens nuværende sportschef Niels-Christian Holmstrøm over som træner. Det er ikke første gang, at Kent Karlsson forlader FCK hurtigere, end klubben bryder sig om. For tre år siden sendte familiemæssige årsager ham retur til Sverige - denne gang var det Kent Karlssons og FCKs ambitioner, der ifølge ham selv ikke var lige store. Men lige som sidst, har også hans handicappede datter spillet en rolle i dette tilfælde. Masser af trænere Atter engang sætter en pludselig trænerafgang flere grå hår i hovedet på FCK-direktør Flemming Østergaard, der nu for anden gang på to måneder skal på udkig efter en cheftræner med europæisk fodboldformat. Og det er efterhånden en del år siden, at en træner i FC København er blevet siddende kontrakten ud. Mellem Kent Karlssons to optrædener i FC København findes navnene Kim Brink, Christian Andersen og Roy Hodgson. Kent Karlsson, tidligere landsholdsspiller for Sverige og årets spiller i landet i 1975, stiftede første gang bekendtskab med danske topfodbold, da han i 1990 overtog styringen af Lyngbys tropper i 1. division, dengang landets bedste række. To år senere havde klubben vundet det danske mesterskab, hvorefter Kent Karlsson forlod klubben et år før sin tre-årige kontrakts udløb. Han meddelte klubben i september 1992, at han 'af personlige årsager' så sig nødsaget til at prioritere sin tilværelse anderledes. Stort set samme begrundelse gav han FC København i sensommeren 1998, efter at han havde opfyldt godt et år af sin kontrakt. Her tog Kim Brink, som så mange gange før, over med kort varsel. Nødløsning Efter tre år væk fra klubben sagde Kent Karlsson i juni i år atter ja tak til et ægteskab med Flemming Østergaard og FCK, efter at klubbens britiske træner Roy Hodgson stak af til italienske Udinese. Kontrakten var for ét år, med mulighed for at bryde den til årsskiftet, fordi svenskeren vidste, hvor meget hans familie og især hans handicappede datter kræver af hans tid. Men det blev altså ved de kun to måneder. Og Kent Karlsson kunne på torsdagens farvel-pressemøde i Parken nærmest love sig selv og alle andre, at hans tid som træner i en topklub definitivt er forbi.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.