Politiken fredag: På et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Dansk Boldspil-Union i sidste uge blev en forlængelse af landstrænerkontrakten med Morten Olsen grundigt debatteret, bl.a. med baggrund i et skriftligt Morten Olsen-oplæg omkring de sportslige planer og perspektiver for de kommende år, erfarer Politiken. Bestyrelsen skulle orienteres og høres, inden generalsekretær Jim Stjerne Hansen går videre i forhandlingerne med Morten Olsen. Angiveligt er bestyrelsen også blevet præsenteret for Morten Olsens lønkrav til en forlængelse af kontrakten, der løber til næste sommer. Det er en hemmelighed, hvad landstræneren og hans assistent, Michael Laudrup får i løn i DBU, men at det ikke er pengene, der er afgørende for dem, hersker der ikke tvivl om. De begge vil uden tvivl kunne tjene betydeligt mere som klubtrænere ude i Europa. Hvis Morten Olsen skulle forlange f.eks. fire millioner kroner i årsløn i DBU, vil han kunne få mindst det dobbelte i f.eks. en Bundesliga-klub i Tyskland, hvorfra han givetvis med jævne mellemrum får henvendelser og tilbud. En forlængelse af Michael Laudrups assistenttræner-kontrakt var ikke et konkret tema på DBU-bestyrelsesmødet forleden - fordi det helt logisk først og fremmest drejer sig om at få en aftale med Morten Olsen på plads. »Morten er den helt rette mand på posten, og det vil være alt for lidt, hvis han kun er landstræner i to sæsoner«, sagde midtbanedynamoen Stig Tøfting i går på træningsbanen i Vedbæk - hvor han erkendte, at han godt kan savne Thomas Gravesen lidt, fordi den skadede Everton-spiller altid 'sætter ekstra gang i den'. Gravesens afløser Valget af afløseren for Thomas Gravesen på den centrale midtbane ved siden af Stig Tøfting til lørdags-kampen mod Nordirland er efter alt at dømme det eneste 'problem', Morten Olsen tumler med lige til det sidste - og Peter Nielsen synes altså at være det mest oplagte bud. Thomas Gravesen får i dag hos lægen i Liverpool-klubben fjernet de 30 sting i højre ben, hvor såret skal have to-tre uger til at hele ordentligt, før han kan spille topfodbold igen. Han håber, at han kan nå at komme tilbage i topform og melde sig klar til den sidste VM-kvalifikationskamp, 6. oktober mod Island. »Jeg styrketræner med overkroppen og sidder tit i en romaskine og bruger nogle kræfter«, fortæller Thomas Gravesen, der håber, at han kan få lov til at flyve til København og overvære kampen i Parken. »Selvfølgelig kan gutterne slå nordirerne, og det betyder intet, at jeg ikke er med. Det gik jo fint mod Tjekkiet, da jeg havde karantæne, og vi vandt 2-1. Nordirerne er ikke så gode som os. Vi dominerede i 1-1-kampen mod dem i Belfast, og jeg er sikker på, at vi med 40.000 i ryggen på hjemmebane maser dem ud over baglinien«, siger Thomas Gravesen. »Og efter en sejr lørdag aften, bliver det også til tre point mod Bulgarien i Sofia på onsdag. Jeg ser meget optimistisk på chancerne«, siger Thomas Gravesen, der plejer at snakke meget med især Stig Tøfting, René Henriksen og Thomas Sørensen. »Jeg har ikke ringet til dem i denne uge. Jeg synes ikke, jeg som udenforstående skal blande mig i noget nu«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























