Den østrigske skisportsstjerne Hermann Maier, der fredag blev hårdt kvæstet i en motorcykelulykke, er ikke længere i fare for at få sit ene ben amputeret. Kirurg Arthur Trost, der opererede skiløberen over flere timer på et hospital i Salzburg natten til lørdag, siger mandag, at faren for en amputation er drevet over. Den 28-årige østriger kørte galt på vej hjem fra træningen, da han ikke kunne nå at bremse op for en bil, ført af en ældre kvinde. Det vides endnu ikke, om Maier, der også går under navnet 'Herminator', nogensinde kommer til at genoptage sin imponerende karriere. Sidste sæson tangerede Hermann Maier den legendariske Ingemar Stenmarks rekord med 13 sejre på én sæson - fem i styrtløb, tre i Super-G og fem i storslalom.
Skisport: Maier slipper for amputation
Lyt til artiklen