Politiken tirsdag: US Open i tennis indledtes desværre med en stor dansk skuffelse i New York. Foran 2-1 i sæt, og inden han skulle serve, bagud 1-2 i fjerde sæt, opgav Kenneth Carlsen nemlig i sin første runde kamp i herresingle mod belgieren Xavier Malisse. Noget tyder på, at den kun 21-årige belgier er ved at udvikle sig til en ond ånd for dansk tennis. I hvert fald har danske spillere endnu ikke formået at fuldføre en kamp mod ham, for i forårets French Open i Paris var det Kristian Pless der, på grund af en beskadiget tommelfinger, måtte opgive i anden runde mod Xavier Malisse. Der forelå sent i aftes endnu ikke nogen forklaring på, hvorfor Kenneth Carlsen, der i sommer har genoptaget karrieren efter en lang pause på grund af to operationer i skulderen, opgav at fuldføre mod Malisse, men noget tyder på, at han blev skadet som følge af et fald på banen. Efter at have tabt første sæt så klart som 1-6, havde danskeren ellers vist glimrende fighterevner ved at tage andet sæt 6-4 samt tredje sæt 6-3, og det endda på trods af, at han i begge disse sæt var nede med et break, henholdsvis til 2-4 og 1-2. I dag er det så Kristian Pless som kommer på banen i US Open. Hans modstander i første runde er spanieren Alberto Martin. Agassi og Safin videre Hos herrerne havde de top-seedede held og evner til at vinde over deres modstandere. Både Andre Agassi og Marat Safin, der er seedet henholdsvis to og tre, strøg igennem i tre lette sæt. Agassi måtte kun afgive fem partier mod sin landsmand Mike Bryan, som han slog 6-4, 6-1, 6-0. Mens Safin hurtigt ordnede Sebastien De Chaunac fra Frankrig med 6-4, 6-2, 6-2. Større problemer var Englands Tim Henman ude i mod Jan Vacek fra Tjekkiet. Tre timer og 53 minutter var den niende-seedede englænder om at stoppe Vacek. Den dramatiske tenniskamp indeholdt blandt andet et nervepirrende regnvejrsafbrud i femte sæt, netop da Henman havde brudt Vacek til 4-3. Efter pausen tog Henman også de to sidste partier og vandt således kampen 6-3, 6-2, 6-7(5/7), 6-3, 6-3. Tre seede kvinder ude Mesterskabernes indledtes i øvrigt med nederlag til tre seedede i damesingle, nemlig Tamarine Tanasugarn, Thailand (26), Amy Frazier, USA (29) der blev slået så klart som 6-1, 6-2 af Tysklands Barbara Rittner, samt Cristina Torrens Valero, Spanien (31). Mere held havde de top-seedede kvinder. Monica Seles, USA (7), Serena Williams, USA (10), Meghann Shaughnesy, USA (12) og Jelena Dokic, Jugoslavien (14) vandt alle deres kampe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Politi affyrer skud: Nu er 47-årig mand anholdt
-
Henrik Palle: Hun er helt perfekt i hovedrollen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























