Kampen om de sidste europæiske Ryder Cup-billetter nærmer sig hastigt 18. hul. På søndag, når den sidste bold er slået i BMW International Open, har Europas kaptajn, Sam Torrance, fået vished for, hvilke 10 spillere han råder over til opgøret mod USA på The Belfry i slutningen af september. Derudover skal Sam Torrance udvælge to spillere efter eget ønske, og med mindre Jesper Parnevik og Sergio Garcia rammes af skader, hersker der ikke meget tvivl om, at svenskeren og spanieren, der til daglig spiller på den amerikanske PGA Tour, løber med de to wildcards. Tvivl om Langer Sam Torrance er i det store hele godt tilfreds med de spillere, der lige nu ligger til at kvalificere sig direkte til mandskabet, men med 300.000 Ryder point til vinderen i München kan spiller nummer 23 på listen i teorien stadig nå at klemme sig ind i top 10. Den skotske kaptajn krydser fingre for, at der ikke vendes alt for meget op og ned på listens udseende. Det skyldes primært, at en af de spillere, der ligger i risikogruppen for at blive overhalet, hedder Bernhard Langer. Den erfarne tyske veteran, der ni gange har deltaget i Ryder Cup, har haft et godt år og vil være en klar forstærkning for Europa i golfkrigen mod de amerikanske favoritter. I øjeblikket ligger Langer nummer ni på listen. »Langer har spillet fantastisk i år. Og hvis han glider ud af listen på søndag, vil det være det værst tænkelige scenarie. Det ville være et mareridt. Tro mig, det ville betyde, at systemet brød sammen«, siger Sam Torrance til den engelske avis The Times. Sikker Bjørn Sergio Garcia kan forsøde Torrances tilværelse en del, hvis den unge spanier går hen og vinder turneringen og dermed frigiver et wildcard til eksempelvis landsmanden Miguel Angel Jimenez, der frister en tilværelse lige uden for top 10. Thomas Bjørn, der for længst har sikret sig en plads på Ryder Cup-holdet, skal i München forsvare sin sejr fra i fjor, hvor han vandt med tre slag ned til netop Bernhard Langer. De fire øvrige danskere på European Tour, Søren Hansen, Søren Kjeldsen, Steen Tinning og Anders Hansen, er i Tyskland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























