Der er bl.a. comeback til ældre spillere, der har været ramt af sygdom. Den amerikanske Ryder Cup-kaptajn Curtis Strange udtog mandag de sidste spillere til det 12-mands hold, som skal forsøge at forsvare det eftertragtede trofæ i den traditionsrige golfdyst mod Europa i næste måned. Den to-årige amerikanske kvalifikationsperiode sluttede med weekendens US PGA-mesterskab i Georgia. De 10 første spillere på Ryder Cup-listen kvalificerede sig direkte til mandskabet, og mandag fuldendte Curtis Strange holdet, da han satte navne på sine to såkaldte wildcards. Valget faldt på den rutinerede Paul Azinger og Ryder Cup-debutanten Scott Verplank. Den 37-årige Verplank, der har spillet solidt hele året med fire top-5 placeringer og blot to mistede cuts, sluttede på en delt syvendeplads i US PGA, mens den 41-årige Paul Azinger var med på det amerikanske Ryder Cup-mandskab i både 1989, 1991 og 1993. Han blev nummer 22 i weekendens major. Verplank fik besked om sin udtagelse via telefonsvareren og gik derefter ud foran badeværelses-spejlet for at ønske sig selv tillykke. »Jeg vil være en god holdspiller, men jeg gør, hvad Curtis beder mig om. Hvis han mener, jeg skal være cheerleader, gør jeg det, og hvis han vil have mig til at spille fem matcher, så gør jeg det. Jeg er klar til at spille,« lød det fra en glad Scott Verplank. Begge wildcards har stået for bemærkelsesværdige comebacks på den amerikanske tour. Azinger kæmpede sig tilbage efter en kræftsygdom i starten af 90'erne, mens den sukkersyge Verplank sad udenfor i to år med en albueskade. Tiger Woods, Phil Mickelson, David Duval og Davis Love III blev klar til holdet henover sommeren, mens de sidste seks navne på holdet faldt endelig på plads i weekendens US PGA Championship. Curtis Strenge valgte at se bort fra Tom Lehman, der sluttede på den ubarmhjertige 11. plads på listen overhalet i sidste øjeblik af US PGA-vinderen David Toms, og den formstærke Chris DiMarco. Kvalifikationen til det europæiske Ryder Cup-hold slutter først den 2. september efter BMW International i München. Danske Thomas Bjørn har sikret sig en plads blandt de 12 europæere, der tager imod amerikanerne på The Belfry i England fra den 28.-30. september.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























