Politiken tirsdag: Selv om basketball-landstræneren Charles Barton om kort tid forlader Danmark og DBBF for at tiltræde jobbet som assistenttræner i den israelske mesterklub Maccabi Tel Aviv, skal den dygtige amerikaner muligvis fortsat være tilknyttet det danske herrelandshold og have ansvaret for holdet i de kommende kampe i EM-semifinalerunden. Charles Barton har været ansat i basketballforbundet som sportschef, som øverst ansvarlig for landsholdet og cheftræner for det udvalgte Great Danes-hold, der bestående af de bedste danskere spillere suppleret med stærke udlændinge repræsenterer DBBF i den nordeuropæiske liga, NEBL. DBBF-ledelsen ville ikke stå Charles Barton i vejen, da han fik muligheden for at komme til Maccabi Tel Aviv, der er Europa Cup-vinder og et internationalt storhold, og derfor får han lov til at komme ud af en løbende kontrakt. Det er endnu ikke endeligt afgjort, hvordan man 'lukker hullerne' efter Charles Barton. Men en af mulighederne er altså, efter hvad Politiken erfarer, at Barton hentes hjem fra Israel, når herrelandsholdet spiller EM-kampe. Det vil kunne lade sig gøre, fordi klubturneringen i Israel ligger stille i de perioder, hvor der er afsat plads til landskampe. Great Danes-holdet skal formentlig ledes af de to trænere, der har arbejdet som assistenter for Charles Barton: Allan Foss, der nu er assisterende træner i Horsens IC, og Otis Loyd, der er cheftræner i Værløse/Farum. Great Danes-holdet starter turneringen 27. oktober, og landsholdet skal spille tre EM-kampe i november - og to igen i januar - så trænerspørgsmålet skal løses hurtigt af DBBF-ledelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen