Bjarne Riis kan være på vej til at sikre endnu flere penge til sit cykelhold CSC/Tiscali. Alt tyder på, at den italienske IT-koncern Tiscali fortsætter sit sponsorat af cykelholdet, men dermed behøver forhandlingerne med andre virksomheder ikke nødvendigvis at være spildt. Det siger i hvert fald den anden hovedsponsor CSCs direktør, Asger Jensby. CSC-direktøren har selv på vegne af Bjarne Riis og Professional Cycling Denmark forhandlet med et par af sine samarbejdspartnere, som har lyst til at være med omkring holdet. De kunne måske være med på en anden måde. »Selvfølgelig vil jeg spørge dem. Jeg kunne forestille mig, at i hvert fald den ene vil være interesseret«, siger Asger Jensby, inden han skynder sig at understrege, at dialogen dog hidtil kun har gået på et hovedsponsorat i lighed med det, hans eget firma CSC har. Hold med penge Både Bjarne Riis og Tiscalis direktør i Danmark, Svend-Erik Jensen, regner med, at de langstrakte forhandlinger med den nuværende sponsor Tiscali ender med, at den italienske IT-koncern fortsætter sponsoratet i mindst to år yderligere, og dermed fortsætter parallelt med den anden hovedsponsor CSC. Tiscali har afleveret sit udspil til Professional Cycling Denmark (PCD), og ifølge Bjarne Riis er sagen formentlig klar, inden ugen er omme. På den måde kan Bjarne Riis pludselig stå med endnu flere penge til det cykelhold, som formentlig når op på et budget på mere end 50 millioner kroner, og dermed bliver et af cykelsportens rigeste. Et cykelhold med mere end to navne er næppe sandsynligt, men de virksomheder, som tripper i kulissen kan være med til at presse prisen op på mindre fremtrædende pladser på rytternes tøj. Ifølge Ritzaus oplysninger koster bilfirmaet Hyundais plads på de violette bukser 10 millioner kroner i denne sæson. Den pris kan meget vel ryge op, såfremt cykelholdet også til næste år hedder CSC/Tiscali.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























