I en halvleg holdt FC København stand mod superstjernerne fra Lazio. Så skød argentinerne Crespo og Lopez det italienske storhold ind i Champions League med en 4-1 sejr. De danske mestre må nøjes med UEFA Cuppen. Drømmen brast Når det gælder drømme, er Stadio Olimpico for enden af Mussolinis gamle alléer i Den Evige Stad Rom det helt rigtige sted. Desværre for FC København varede deres drømme om Champions League, hæder og millioner kun i sammenlagt 55 minutter på dette nutidens Colosseum. Først satte Lazios stjernebesatte mandskab tingene på plads med tre hurtige scoringer, og selvom sydafrikanske Zuma med en scoring til 3-1 forlængede håbet i de sidste ti minutter, var det italienerne, der i den smukke og varme romerske nat spillede sig ind i millionernes turnering, Champions League, med sammenlagt 5-3. Fra hjemmeholdets side var kampen da også skreget op til et lev eller dø opgør for resten af sæsonen, mens FC København med træner Kent Karlssons ord omvendt havde alt at vinde i kamp, hvor Lazio stillede op fuldstændig som ventet. Til gengæld havde svenske Karlsson en gedigen taktisk overraskelse med til de italienske superstjerner. Da holdopstillingerne ankom en halv time inden kampstart, var det nemlig ikke Heine Fernandez, men Todi Jónsson, der figurerede som angrebsmakker til Sibusiso Zuma. En slem skuffelse for Fernandez, der scorede sejrsmålet i Parken for to uger siden, men den danske lejr vurderede altså, at selvom Jónsson kun har spillet en halv time mod AB efter sin to måneder lange skadespause, så ville den hurtige færing være en farligere mand på det olympiske stadion. Dermed var forårets succesduo sammen igen, og satsningen på to hurtige kontraspillere virkede faktisk fornuftig mod et Lazio-hold, der om muligt spillede endnu mere offensivt end ventet. Anført af den debuterende spanier Gaizka Mendieta lagde hjemmeholdet pres med syv mand stort set konstant over midterlinien. Det virkede voldsomt, men bortset fra, at FC København alt for ofte forfaldt til desperate sparkerier fremad banen, lykkedes det faktisk at få kæderne til at stå præcis så godt, som der havde været talt om inden kampen. Decideret farlige var hjemmeholdet derfor kun i en kort periode midt i de første 45 minutter, hvor rutinerede Jacob Laursen overraskende viste tegn på usikkerhed. Et forfejlet indgreb sendte således Claudio Lopez helt alene igennem, men Magnus Kihlstedt imponerede med en fodparade, og i det hele taget var den svenske keeper sit hold en god mand i første halvleg. Den endte uden forsøg på mål fra de danske mestre, men til gengæld også uden scoringer til Lazio, hvis tilskuere så småt begyndte at udtrykke deres utilfredshed med tingenes tilstand. Den spredte piben varede imidlertid kun indtil tre minutter inde i anden omgang, hvor hyperfarlige Hernan Crespo nøjagtigt som i Parken slog til. På kanten af offside blev argentineren spillet fri af landsmanden Lopez, og sidste års topscorer i Serie A prikkede elegant bolden forbi først Kihlstedt og siden den tilbagestormende Thomas Rytter. Scoringen betød straks, at Lazio rykkede 20 meter længere tilbage på banen, hvilket gav FC København en del mere spil. Til gengæld blev italienerne faktisk farligere på hurtigere modangreb, og på to minutter var det hele pludselig overstået. Først sparkede Crespo uimodståeligt et indlæg fra indskiftede Favalli op i målhjørnet, og da Mendieta og Claudio Lopez to minutter senere sprintede igennem med sidstnævnte som målscorer til 3-0 kunne FCK ligeså pakke sammen. To mål var nu nødvendigt, og mod verdens vel nok bedste forsvarsspiller, Alessandro Nesta, var tæt på at være urealistisk. Sibusiso Zuma gjorde godt med sin scoring til 3-1 de sidste ni minutter en smule spændende, men i sidste minut slukkede Stefano Fiore endeligt håbet, og i stedet må FC København glæde sig over, at holdet får en ny chance i UEFA Cuppen. Her finder lodtrækningen til første runde sted på fredag, og så får de danske mestre igen muligheden for at prøve sig af internationalt. Lazio og Den Evige Stad var endnu for stor en udfordring.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























