Den frikendte, men stadig doping-mistænkte cykelrytter Bo Hamburger (CSC/Tiscali) skal ikke regne med at blive udtaget til VM på landevej i Portugal i oktober. Det siger Danmarks Cykle Unions (DCU) formand, Peder Pedersen, til Ritzau. Cykelunionens UK-chef, Brian Holm, har så småt sin bruttotrup på 12 ryttere klar, og UK-chefen har tidligere meldt ud, at han gerne så Bo Hamburger på holdet. Den holdning havde han ikke stemt af med sin chef og på spørgsmålet om, hvorvidt Bo Hamburger vil være at finde i UK-chefens bruttotrup, som offentliggøres i næste uge, svarer Peder Pedersen. »Det kan jeg næppe tro. Vi venter på den redegørelse, CSC/Tiscalis direktør Bjarne Riis har bedt Bo Hamburger komme med. Der er en juridisk definition på denne sag, og så er der en etisk. I DCU har vi nogle etiske krav, og dem slækker vi ikke på«, siger Peder Pedersen. Procedurefejl Bo Hamburger vil gerne køre VM, men det er belejligt for DCU-formanden, at den tidligere danmarksmester ikke har kørt cykelløb siden han blev suspenderet af CSC/Tiscali i maj. Det er nemlig svært at udtage en rytter, som ikke kører cykelløb. DCU har tidligere udelukket dopingdømte cykelryttere, som Nicolaj Bo Larsen og mountainbikerytteren Jan Erik Østergaard, og selv om Danmarks Idræts-Forbunds dopingnævn frikendte Bo Hamburger på en procedurefejl, peger eksperter som Anti-Doping Danmarks formand, professor Bengt Saltin, stadig på, at den 31-årige cykelrytter var dopet med EPO, da han blev testet i april. Når Bo Hamburger ikke får plads på det danske VM-hold, der giver sig i kast med den hårde rute i Lissabon, er der en anden, som får chancen. Fribilletter er der ellers ikke mange af efter, at Danmark er rutschet ned af verdensranglisten i år og kun har otte startpladser i det individuelle landevejsløb. Brian Holm udtager VM-truppen i næste uge, men han lægger allerede op til, at der blandt dem vil være ryttere, som ikke tidligere har været med i VM-sammenhæng.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























