Politiken søndag: Nøjagtig en måned efter den formidable Tour de France-etapegevinst i Verdun, der for alvor markerede Laurent Jalaberts tilbagevenden til verdenstoppen, noteredes den 32-årige franskmand i går for endnu et ypperligt resultat i sin glorværdige karriere, da han slog uimodståeligt til i den firemands spurt, som afgjorde det 227 km lange World Cup-løb Clasica San Sebastian. Dermed skaffede Jalabert også sin danske arbejdsgiver CSC Tiscali en sejr af så fornem karakter, at den overstiger alt, hvad holdet hidtil har opnået i endagesløb siden starten i 1998. Jalabert understregede med sin opvisning på de bas-kiske landeveje, at han i øjeblikket gennemlever en fantastisk opblomstring i dansk tjeneste. Efter et Tour de France, der bragte ham større glæder og popularitet end nogen sinde tidligere, er han i stand til at videreføre jubelserien. Og det er nok værd at bemærke, at han trods talrige gevinster i den mellemliggende periode indtil i går ikke var registreret som vinder af et World Cup-løb siden oktober 1997, da han var først over stregen i Giro di Lombardia. Nu kan det bestemt ikke udelukkes, at han kommer til at spille en fremtrædende rolle i det overordnede klassement i den gennemgående sæsonkonkurrence, hvor der endnu resterer fire afdelinger, selv om han ikke deltog i de fem første. Parat til Post Danmark Rundt På tirsdag står Laurent Jalabert på startlinien i Thisted rede til de 880 km i Post Danmark Rundt, og uanset om han satser på personlig hæder eller arbejder for kollektivet, dokumenterede gårsdagens styrkedemonstration, at han er en af øjeblikkets stærkeste i den professionelle cykelkaravane. 240 point scorede han til både sin egen og holdets verdensranglistekonto, og franskmanden kan meget vel blive efterårets helt store navn på den internationale cykelscene. Jalabert gik i offesnsiven på den berømte Jaizkibel-stigning godt 40 km fra målet i San Sebastian. Umiddelbart inden havde den danske mester Jakob Piil været af sted med italieneren Paolo Bettini, og straks de to var hentet, dannedes førergruppen bestående af Jalabert, de to Fassa Bortolo- holdkammerater Francesco Casagrande og Wladimir Belli samt yderligere en italiener Davide Rebellin (Liquigas). De fires forspring nåede aldrig op på meget mere end et minut, men samarbejdet mellem dem var så fortrinligt, at forfølgerne trods ihærdige anstrengelser aldrig fangede dem. I finalen søgte Casagrande og Belli at stikke på skift, men Jalabert viste sig fænomenalt stærk. Han var i stand til at svare igen på alle angreb, og i spurten havde han overskud til at køre hjem fra spids med Casagrande, Rebellin og Belli på de følgende pladser.