Politiken onsdag: Hvis modstanderen i aften var Real Madrid, Bayern München eller Manchester United, ville Jacob Laursen ikke give FC København mange chancer for at løse billet til Champions League. De er i en klasse for sig selv. Men Lazio er ikke en modstander af samme skræmmende format, vurderer den robuste FCK-forsvarsstyrmand. »Vi har ingen grund til at frygte italienerne«, siger han. »Jeg kender navnene på de fleste af spillerne, og de er gode. Men det er vi også. Vi skal bare spille vort eget spil med stor disciplin ligesom i foråret i Superligaen, så har vi gode muligheder for at lave den lille overraskelse, det vil være at slå Lazio over to kampe sammenlagt«. Jacob Laursen har om nogen været manden, der har styret FC København fra bunden af Superligaen frem til indgangsporten til slutspillet om masser af millioner af kroner og sportslig prestige i den fornemste europæiske klubturnering. Da han blev hentet hjem fra engelske Derby for et års tid siden, var FCK nummer ti på tabellen. I løbet af sæsonen kom der internationalt snit over byens hold, der ikke har tabt en kamp i år. »Jeg vidste dengang, da jeg skrev under, at Ståle Solbakken var på vej til FCK, og derfor var jeg sikker på, at vi ville blive tophold og komme ud i Europa og spille. Nu skal vi måle os med et storhold, og det bliver meget spændende. Vi skal gå til dem, så de ikke får tid til at spille bolden rundt, og vi skal håbe på, at vore angribere er oplagte. Zuma må være forberedt på, at han næppe får samme plads som i Superligaen«, siger Jacob Laursen. »Selvtilliden er vores bedste våben, og den skal vi bruge til at presse og udfordre dem«, sagde Morten Bisgaard i går. Den sydafrikanske angriber Sibusiso Zuma er manden, italienerne har størst respekt for. Zuma er en så uberegnelig og dynamisk, fræk og smart forwardtype, at selv et italiensk betonforsvar vil blive overrasket og overløbet, såfremt han er helt på toppen. Både Heine Fernandez, som er ubesejret i FCK-trøjen, og Jacob Laursen har forsøgt sig før i sidste kvalifikationsrunde til Champions League. Det var med Silkeborg, der mødte den ukrainske gigant Dinamo Kijev. Efter 1-1 hjemme tabte Silkeborg 3-1 i Kijev. »Lazio og Dinamo Kijev er vel to lige gode hold, men FCK er stærkere, end Silkeborg var«, siger Fernandez og tilføjer: »Så Jacob og jeg har meget større chancer for succes denne gang«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























