Politiken onsdag: Efter de danske triatleters overlegne succes ved søndagens VM i triatlon på Ironman-distancen, stiller selvsamme triatleter sig uforstående over for den manglende dopingkontrol ved mesterskaberne i Fredericia. I løbet af de to dage, VM varede, blev der kun foretaget dopingprøver ved lørdagens amatørkonkurrencer, hvor Anti Doping Danmark stod for at tage syv prøver. Søndag ved elitens verdensmesterskab skulle det internationale anti-doping agentur, WADA, stå for dopingkontrollen. Men WADA dukkede aldrig op i Fredericia, »Det er komplet uforståeligt, at man ikke dopingtester eliten ved så stort et internationalt stævne. Det virker mærkværdigt, at man kun tester amatørerne. De doper sig altså sjældent. Desuden er det underligt så lidt, jeg er blevet testet i år. Det er sket én gang, og det var i New Zealand«, siger den tredobbelte verdensmester, Peter Sandvang til Politiken og understreger, at den danske trup er garanteret dopingfri. Også løbsdirektør Ole Nikolajsen, der også sidder i Dansk Triatlon Forbunds bestyrelse undrer sig over, at WADA aldrig kom til Fredericia. »Hvis WADA var dukket op, kunne det måske have været med til at afkræfte nogle dopingrygter, som sporten i nogle år har lidt under. For et par år siden foretog vi en undersøgelse, som viste, at folk virkelig opfattede triatlon som en dopingsport på linje med cykelsporten«, siger Ole Nikolajsen. Men det er faktisk ikke mange dopingsager, der har inficeret den unge triatlonsport. Ved Hawaii Ironman i 1998 blev den tidligere verdensmester engelske Spencer Smith testet positiv for brug af det anabolske stof nandrolon. Samme år blev den schweiziske triatlet Olivier Bernard knaldet for at have brugt anabole steroider, efter at han havde vundet VM i duatlon (løb, cykling, løb). Bernard havde i øvrigt før dette VM indledt et samarbejde med den italienske dopinganklagede læge Luigi Cecchini. Bernard fik et års karantæne. Den danske repræsentant i Den Internationale Triatlon Union (ITU), Carten Ditlefsen, peger på, at triatlonunionen ikke egenhændigt kan iværksætte dopingprøver til verdensmesterskaber. »WADA beslutter selv, om de vil komme til et stævne for at foretage dopingprøver. En af grundene til, at de ikke kom i søndags kan være, at deres politik er, at de ofte foretager dopingkontrol uden for konkurrence. Den politik har også Danmarks Idræts Forbunds (DIF). Således har vi hvert år afholdt fire danmarksmesterskaber , men DIF har ikke været der nogle af gangene«, siger Carsten Ditlefsen. Men netop omfanget af prøverne og de straffe, som følger med de positive prøver, skal ifølge Peter Sandvang skærpes. »For min skyld må de komme og ransage vores hjem og hotelværelser. Jeg mener samtidig, at urinprøver ikke er nok. Der skal også foretages blod- og hårprøver, og derudover skal straffene være meget hårdere«, siger Peter Sandvang.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























