Pointene var ens efter det uafgjorte resultat, men ansigtsudtrykkene hos de to trænere viste den klare forskel. AGF-træner John Stampe havde smilet fremme, mens Kim Poulsen i Viborg-lejren var stærkt utilfreds med sine troppers mange brændte forsøg i søndagens 0-0 kamp. »En gang imellem er man tilfreds med et point, og andre gange er man bare hamrende irriteret. I dag var det hamrende irriterende, at vi bare ikke kunne få bolden sparket ind«, mente Kim Poulsen, hvis hold blot har to point efter sæsonens første tre kampe. Det er ét mere end AGF, der i søndagens kamp dog viste, at de har fået bedre styr på spillet. »Jeg er godt tilfreds og mener ikke, at uafgjort var et misvisende resultat for kampen. De fik ikke slået så mange kontraer på os, og vi havde stort set fat på dem kampen igennem. Vi skal bare have nogle point på kontoen, så det var en glimrende kamp for os«, sagde John Stampe. I efteråret leverede de to hold en medrivende kamp på Århus Stadion, hvor Viborg vandt 4-3. Og selv om søndagens resultat måske ikke antyder det, så var der chancer nok til det samme resultat. Men skarpheden manglede i påfaldende grad hos begge mandskaber. Søren Frederiksen og Klaus Kærgård var de store syndere for Viborg, mens Bo Nielsen efter kampen påtog sig sin del af ansvaret i århusianernes omklædningsrum. »For mit eget vedkommende så skal jeg lige i gang med målscoringen, så skal de nok begynde at komme i stimer. Vi skal være glade for det ene point i dag, men burde også have scoret. Jeg havde selv et par stykker, jeg skulle have sat ind, så jeg tager ansvaret i dag. Men jeg kan klare det, mine skuldre er brede nok«, sagde Bo Nielsen med et smil, der viste, at århusianerne bestemt var godt tilfredse med at fået sat skub i pointhøsten. Til gengæld rystede Klaus Kærgård på hovedet af de mange brændte chancer. »Jeg forstår ikke, hvordan bolden kunne undgå at ryge ind i dag med alle de chancer, vi havde. Det var så vigtigt, at vi fik det mål, for ellers så blev AGF jo bare stående tilbage. Vi skulle have tvunget dem frem med en scoring, men det magtede vi altså ikke«, sagde Kærgård, der fra start dannede angrebsduo med Søren Frederiksen. »Scenariet forblev det samme, fordi vi ikke scorede. Vi var det eneste hold, der ville noget i dag, og så er det virkelig ærgerligt, vi ikke fik den puttet ind. Til sidst begyndte vi tilmed at stå i vejen for hinanden og ramme hinanden i feltet. Så var der lige en hæl eller en røv i vejen«, sagde Kim Poulsen skuffet. Fin bane På grund af ombygning på Viborg Stadion havde hjemmeholdet valgt at forlægge kampen til den lille by Stoholm vest for Viborg. På Stoholm Stadion spiller normalt det lokale Serie 3-hold, men det fine stadion med den endog meget velplejede grønsvær var bestemt ikke skyld i de mange fæle afbrændere, erkendte begge mandskaber efterfølgende. »Det er en kanon bane. Lige så god som Århus eller Viborg Stadion. Her er ingen tribune, men at tilskuerne står lige bagved og kommer med tilråb, det generer mig ikke spor. Det er nærmest bare hyggeligt. Vi gamle gutter i faget har jo spillet 1000 kampe på sådan nogle baner«, sagde John Stampe efter besøget på det midlertidige Superliga-stadion. Hans træner-kollega, Keld Bordinggaard, får lejlighed til stifte bekendtskab med Stoholm, når Viborgs næste hjemmekamp mod netop Vejle igen afvikles på det, for en Serie 3-klub, ganske imponerende anlæg. Og hvis Viborgs afslutninger også den dag bærer mere præg af seriefodbold end af Superliga, bør han ikke frygte det besøg.