For to uger siden oplevede Martin Nielsen en mægtig nedtur på Aalborg Stadion, da han i pausen blev skiftet ud i FC Midtjyllands Superliga-udekamp mod AaB. I går tog han revanche og spillede sig med en flot forsvarsindsats i det målløse opgør mod FC København til en storslået oprejsning, som han fejrede med en kold øl straks efter slutfløjtet i Ikast. Den erfarne midtstopper har haft skadesproblemer i forsæsonen, og det var en del af forklaringen på, at han startede så usikkert og bl.a. var indblandet i begge AaB-målene den aften i Aalborg. Dagen efter havde han en samtale under fire øjne med cheftræner Ove Pedersen, der gav sin anfører total opbakning. »Det var nu ikke så dramatisk en situation, som medierne har gjort det til. Jeg var ikke i toptræning på grund af skaderne, men nu er den ved at være der, og det gik da udmærket mod FCK«, sagde Martin Nielsen beskedent. »Det vigtigste var ikke mit eget spil, men at hele holdet kom ind i en god rytme, og at vi havde forsvarsorganisationen på plads fra først til sidst«. God til at læse spillet Sibusiso Zuma er hurtigere til bens end Martin Nielsen, men den ellers så smarte, driblestærke og målfarlige FCK-sydafrikaner fik ikke lov at lave 'ulykker' i går. Martin Nielsen læste Zumas spil godt og fik blokeret for et par skud og lukket af for driblinger ind i feltet, og Zuma mistede efterhånden humøret og lysten til at give sig fuldt ud. Martin Nielsens gode overblik betød, at han stod de rigtige steder, når FCKerne sparkede langt, og der var lukket af for FCK-medløbsstikninger. Martin Nielsen styrede forsvaret klogt, og han havde overskud til flere gange at diske op med frække driblinger og godt sete pasninger, som kunne bruges til noget. Sand med forbinding Kenneth From, Søren Skriver og Urmas Rooba spillede solidt sammen med Martin Nielsen i FCMs bageste kæde. Urmas Rooba måtte udgå med en mindre ankelskade, og hans deltagelse i UEFA Cup-kampen torsdag aften kan komme i fare. Peter Sand spillede store dele af kampen med en mægtig forbinding om hovedet. Han pådrog sig en stor flænge, som blev syet ude ved sidelinien, men han vil helt sikkert være klar til mødet med nordirerne Glentoran. »Det var en intens og tæt kamp. FCKerne ville ikke meget, især ikke i de første 45 minutter. Vi fandt hurtigt ud af, at de holdt sig meget tilbage og kun lurede og ventede på, at vi skulle lave fejl. Derfor måtte vi spille med stor tålmodighed, og derfor blev det et meget taktisk præget opgør«, sagde Peter Sand i det midtjyske omklædningsrum, hvor træner Ove Pedersen fandt, at uafgjort var passende og i orden. »Det var meget opmuntrende, at vores forsvar spillede så solidt og klogt. Martin Nielsen og de andre i den bageste kæde fik oprejsning, der lover godt for de kommende kampe«, sagde Ove Pedersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























