Sprinterdronningen Marion Jones blev mandag nat højst overraskende stødt ned fra sin trone på på 100 meter. Tronskiftet fandt sted i kvindernes VM-finale i Edmonton mandag nat dansk tid - og varede præcist 10,84 sekunder. Tiden tilhørte den nye ukrainske dronning Zhanna Pintusevich-Block, der krydsede målstregen tre hundrededele af et sekund foran Marion Jones med græske Ekaterini Thanou på tredjepladsen i 10,91 sekunder. Storfavritten Marion Jones havde blot 90 minutter tidligere havde fået et fingerpeg om Pintusevichs styrke, da hun også i semfinalen blev oversprintet af sin 29-årige rivalinde. Og selvom der blev rynket et par øjenbryn på Commonwealth Stadium, havde kun de færreste kalkuleret med, at mønstret skulle gentage sig i finalen. Men det gjorde det. Jones, der på det seneste har døjet med halvdårlige starter, kom heller ikke optimalt ud af blokkene denne gang, og det straffede Pintusevich prompte. Efter at have slået den 'uslåelige' Marion Jones for anden gang på halvanden time satte ukraineren sig ned på et knæ med ansigtet gemt i begge hænder. Amerikaneren, der inden semifinalen havde vundet 55 100 meter-løb i træk, forsøgte at beholde smilet på, da hun på podiet fik sin sølvmedalje hængt om halsen af formanden for Det Internationale Atletikforbund (IAAF) Lamine Diack. Men tænderne glimtede ikke helt som vanligt og smilet lignede et af den høflige slags, der hentes frem på en joke, man har hørt før. Men det her var virkelighed og Marion Jones havde ikke hørt den før. Det eneste hun havde forventet at høre var 'The Star-spangled Banner', den amerikanske nationalmelodi, som blev spillet for hende ved VM i både 1997 og 1999. Nu blev det så en lidt mere ukendt ukrainske hymne, som de cirka 30.000 lettere chokerede tilskuere på Stadion fik serveret. Og for Zhanna Pintusevich-Block var tonerne ekstra sød musik. Efter VM-finalen i 1997 i Athen var ukraineren nemlig også overbevist om, at hun havde besejret Marion Jones. Hun jublede op mod publikum, blev straks omringet af fotografer og var klar til at løbe ud på sin æresrunde, da stadionspeakeren fortalte, at Marion Jones var vinderen. Selv om Marion Jones denne gang forsøgte at kaste sin store krop ind foran Pintusevich-Block på den sidste meter, var der ikke skyggen af tvivl. Og så kunne Zhanna Pinusevich-Block endelig få lov til at færdiggøre den æresrunde, som hun begyndte på for fire år siden. »Jeg har drømt om det her siden 1997«, sagde Pintusevich-Block, hvis oprigtige glæde ikke kunne misfortolkes. Da hun sad foran mikrofonen på det efter følgende pressemøde, flakkede hendes funklende øjne rundt i hovedet på hende med en fart, som må være kandidere til en ny mesterskabsrekord. »Jeg troede virkelig på, at jeg kunne slå hende, og nu er drømmen blevet til virkelighed«, sagde ukraineren og afslørede recepten: »Der er kun en måde at slå Marion på, og det er ikke at lave fejl. Jeg lavede ingen fejl i dag«, smilede hun. Marion Jones, der startede sin lange ubrudte sejrsrække i netop 1997, nægtede at lade sig slå ud af nederlaget. »Selvfølgelig er jeg skuffet. Jeg kommer ikke herud for at løbe for en sølvmedalje. Jeg følte egentlig at min start var god nok, men til gengæld gik jeg lidt ned på midterstrækningen. Det er hvad, der sker i sport, og uheldigvis for mig skete det i et af min karrieres vigtigste løb. Men verden falder ikke sammen af den grund, og selvom det nok vil pine mig i et par dage, må jeg nu koncentrere mig om 200 meteren - og så sparke noget røv«, sagde Marion Jones, der med sin benmuskulatur ligner en, som er i stand til netop det.