Politiken fredag: Med tre spillere, Søren Hansen, Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen, i top 22 satte dansk professionel golf på den skånske Barsebäck-bane et nydeligt fingeraftryk på førstedagen af Nordens eneste European Tour-turnering, Scandinavian Masters. Af de 30.000 tilskuere, som i lummervarmen væltede ind over anlægget var adskillige danske, og de kunne først og fremmest glæde sig over en yderst veloplagt Søren Hansen. I kraft af en superrunde i 66 slag, seks under par, lagde han sig nemlig på en delt andenplads, tre slag efter den førende englænder Anthony Wall. Søren Hansen bragede i alt otte birdies ned i hullerne, og end ikke en dobbelt bogey midt i fuglefesten kunne ryste ham. Det kom på 9. hul, der regnes for banens sværeste og er et af de i alt tre huller, som i et klitagtigt landskab ligger ned mod Øresund. »Det var mit første strandbesøg i år«, grinede Søren Hansen. »Vi ledte i fem minutter efter bolden, men måtte opgive at finde den«. Som forklaring på succesrunden fremhævede han især puttningen. »Min putter er virkelig varm. Ikke bare i dag, men det har den været hele ugen. Og så var jeg altså også heldig i et par situationer. Eksempelvis på 3. hul, hvor jeg var sikker på mit drive havde sendt bolden i vandet til højre, men hvor det viste sig, at den lige akkurat var stoppet kort forinden«. Så nu er Søren Hansen altså med helt fremme hvor det sner. »Ja, er golf ikke et mærkeligt spil?«, funderede den 27-årige dansker, som ellers aldrig tidligere har klaret cuttet i en Scandinavian Masters-turnering. Stort talent »Søren har mere talent end de fleste, og lige her er et godt sted for ham at vise det«, roste dansk golfs bannerfører Thomas Bjørn, som dog også tilføjede: »Men det var så førstedagen. I realiteten starter turneringen jo først for alvor på søndag«. Selv vurderer Thomas Bjørn, at han skal arbejde med at korrigere sit første slag, så det bliver mere præcist, inden han senere på måneden drager til årets sidste Major, US PGA Championship. »Mit spil i dag var bestemt ikke 100 procent o.k. Men i betragtning af, at jeg ikke ramte mange fairways og inden starten ikke havde den fjerneste fornemmelse af, om jeg ville komme hjem i 63 slag eller i 79, kan jeg kun være yderst tilfreds med en runde i 68 slag«. Den danske førstemand, som havde seks birdies og to bogeys på sit scorekort, er placeret på en delt 12.-plads. Søren Kjeldsen er tredjebedste dansker på en delt 22.-plads. Han spillede en solid runde i 69 slag, tre under par, og kunne glæde sig over fem birdies. Til gengæld var den ene af scorekortets to bogeys meget irriterende. Det var resultatet af et kikset par-putt fra en halv meter på det korte 4. hul. Anders Hansen nåede med fire birdies og tre bogeys hjem i 71 slag, et under par og noget der ligner cutgrænsen hvis vejret ikke bliver dårligere. »Jeg følte ikke, at jeg havde kontrol over bolden, og når det sker, bliver jeg usikker og kan ikke finde rytmen«. Steen Tinning kom, trods sine lændesmerter, rundt i 72 slag, et over par. Tre birdies, to bogeys og en dobbelt-bogey til veteranen, der spillede på piller.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen