Politiken fredag: Under selve åbningsceremonien sker det: Verdens i øjeblikket bedste mandlige maratonløber skal kåres. Og med et af de stærkeste felter nogensinde til start kan førstedagen, trods sin enlige disciplin, godt gå hen og blive et af VMs højdepunkter. Det ekstra krydderi hedder uden tvivl Khalid Khannouchi. Den 29-årige eksmarokkaner, der i maj 2000 blev amerikansk statsborger og samme år satte amerikansk maratonrekord, skal for første gang forsvare de amerikanske farver i et stort mesterskab, og han mener selv, at formen er i orden. »Her ved VM vil jeg sætte et eksempel, og jeg håber, at jeg kan skaffe den guldmedalje til USA, der motiverer resten af holdet fra start. Alle mine omgivelser regner med, at jeg kan gøre det gøre godt i Edmonton, og den udfordring vil jeg tage op«. Ikke alene har han vundet Chicago Marathon tre gange, men han er noteret for den bedste maratontid nogensinde og har som den eneste løber tre tider med på alle tiders top 20-liste. Men den tidligere opvasker vil formentlig få lov til at slide meget hårdt for en eventuel guldmedalje, for en række maratonmænd med superresultater i bagagen har ligeledes kig på titlen, som ledsages af rare 480.000 kr. Den hårdeste konkurrent kunne umiddelbart se ud til at skulle blive hans tidligere landsmand Abdelkader El Mouaziz, der har vist god form og blandt andet vundet årets London Marathon. Men to OL-guldvindere - Sydafrikas Josiah Thugwane (1996) og Etiopiens Gezehegne Abere (2000) - er også en trussel, og de får selskab af de stærke landsmænd Gert Thys hhv. Tesfaye Tolla (OL-bronze i Sydney). Kenyas dårlige maratonstatistik ved VM, med kun én medalje i de hidtidige syv forsøg, skal Josephat Kiprono prøve at rette op på, og han er med årets bedste tid ved sejren i Rotterdam et seriøst VM-bud. Europæiske topløbere Fra Europa har de tre spaniere, Antonio Pena, Julio Rey og Javier Cortes, sammen med den italienske rekordholder Giacomo Leone, måske et ord at skulle have sagt. Og Boston Marathon-vinderen Bong-ju Lee fra Sydkorea fløj til Edmonton for alene at se på ruten. Han fandt den lettere end Bostons og tror nu også på sin chance. Lutter gode folk, og her er blot nævnt nogle få, men hvad siger hovedrolleindehaveren Khannouchi før klassikeren, der skal løbe VM i gang? »Min form er god, og jeg er klar til at kæmpe mod de bedste. Men jeg må sige tak til alle folk omkring mig, for uden dem havde jeg ikke fundet motivationen igen, da jeg blev skadet tidligere på sæsonen«. Khannouchi måtte droppe træningen et stykke tid på grund af kramper i en rygmuskel. »Jeg var langt nede, for jeg troede, at jeg også skulle gå glip af VM. Jeg var knust, da jeg sidste år på grund af en skade ikke kunne deltage ved OL i Sydney, og jeg ville slet ikke se legene på tv. Derfor er løbet i Edmonton også det vigtigste for mig overhovedet. Jeg føler, at jeg skal give noget tilbage til USA, der har taget godt imod mig.« Fandt varme i USA Khannouchi, der bl.a. har højdetrænet fem uger i Albuquerque, kan stadig ikke forklare, hvorfor han egentlig ville være amerikaner, men han forsøger alligevel: »Jeg vandt World University Games i Buffalo i 1993. Jeg mødte mange rare mennesker i USA og kom tilbage nogle måneder senere for at slå mig ned i landet. Folk gav mig den kærlighed, jeg nok på det tidspunkt savnede i Marokko, og de åbnede deres hjem for mig. Det gav mig en følelse af styrke og af at høre til. Tag ikke fejl - jeg elsker stadig også mit fødeland Marokko, men jeg vil gerne give mit nye land en medalje«. Vil promovere Khannouchi kunne have tjent flere penge ved at vælge andre løb end VM i Canada, men siger, at han som professionel atlet har brug for titler til at slå sit navn fast. Et VM-guld vil da givetvis også gøre ham til et endnu dyrere bekendtskab for eksempelvis London Marathon, der i år ellers lokkede ham med en millionhyre. »Hvis jeg i Edmonton kan skabe en stor oplevelse for alle dem, der holder med mig, og for andre atletikfans, vil det være noget helt specielt. Det kan også være med til at promovere sporten i USA. Jeg føler et ansvar over for de mange talenter, der løber rundt - mange af dem, tror jeg, kunne komme på højde med kenyanerne, marokkanerne og etiopere.