Politiken lørdag: Det var planen, at Peter Degn skulle have debuteret på Brøndbys DS- hold i dag, men spilleren, der for et par uger siden blev købt i engelske Everton, må vente nogle uger med sin først optræden i en turneringskamp for sin nye klub. I går blev Peter Degn under træningen ramt af en mindre fiberskade i det ene lår og er derfor tvunget til at passe meget på og sætte træningsmængden ned den kommende tid. Til gengæld klarede Peter Madsen sig glimrende, da han for første gang i denne uge tog hårdt fat på træningsbanen, og Brøndby-træner Åge Hareide vurderer, at der er store muligheder for, at den aggressive angriber, som udgik i første halvleg i søndags mod AB, kan være med i hjemmekampen mod OB i morgen. Afgørelsen træffes i forbindelse med den afsluttende træning i dag. Både Allan Ravn og Magnus Svensson er spilleklar, og de spiller sammen på midtbanen på DS-holdet i dag, når også den unge forsvarer Kenneth Larsen er med efter nogle ugers skadespause. Midtbanespilleren Kim Daugaard, der så længe har været skadet i det ene lår, venter en uge med at stille op på DS-holdet. OB, der har anfører Michael Hemmingsen tilbage efter karantæne, må se bort fra den zambiske landsholdsspiller Mwape Miti tre-fire uger endnu på grund af en knæskade. AaB-kontrakt AaB har udnyttet sin købsoption på lejesvenden Indrek Zelinski, der har fået en forrygende start for aalborgenserne med tre scoringer i de to første vundne kampe. Den 26-årige estiske landsholdsspiller var i første omgang lejet for efteråret for angiveligt 600.000 kroner hos Flora Tallinn. AaB skal betale yderligere 1,5 mio. kroner, antages det, for at få ham på den kontrakt, der nu gælder frem til 31. december 2004. I Århus får AGF i den kommende uge en polsk U21-landsholdsmålmand på prøve. Det er 21-årige Prezemek Norko fra 1. divisionsklubben Zaglebie Lubin. AGFerne spiller udekamp mod Viborg i morgen i Stoholm. Viborg Stadion er under ombygning, og det nyanlagte græs kan først benyttes til september, så to af Viborgs Superliga-hjemmekampe er lagt til Stoholm Idrætscenter. Ligesom for FC København, der møder Lazio onsdag aften i Champions League-kvalifikationen, er søndagens kampe for Brøndby og FC Midtjylland 'opvarmning' til næste uges europæiske deltagelse i kvalifikationen til UEFA Cuppen. Brøndby tager imod irske Shelbourne torsdag aften kl. 20.30, og FC Midtjylland debuterer på Europa-scenen med hjemmekampen i Ikast torsdag aften kl. 18.30 mod Glentoran fra Nordirland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























