Politiken søndag: I en dramatisk finish efter 149 forudgående, hektiske kilometer, som tydeligt demonstrerede, at løbet stadig sitrer af spænding, selv om det længst er afgjort, at Lance Armstrong i dag skal hyldes som den endelige vinder, sikrede den tyske spurtkanon Erik Zabel (Telekom) sig i går sin tredje etapesejr i årets Tour de France, sin 11. i alt og den 18. gevinst i det hele taget i denne sæson. Og dermed sørgede Zabel for, at også sidstedagen i det gigantiske franske cykelshow tilføres en god portion nerve, for succesen betød, at han nu kun er to point fra australieren Stuart O'Grady (Credit Agricole) i kampen om den grønne pointtrøje. Med den styrke, tyskeren lagde for dagen i går - han var ikke alene hurtigere end O'Grady i finalen, men også i de to indlagte spurter undervejs - er der ingen tvivl om, at hans Telekom-mandskab igen på de 160,5 km fra Corbeil-Essonnes til Champs Elysées vil slide maksimalt for at bringe ham i bedst tænkelig position til de afgørende situationer. Og alt peger frem mod, at Zabel efter at have afgivet den stærkt attråede trikot til O'Grady på 8. etape fra Colmar til Pontarlier, tilbageerobrer den i 11. time og dermed kåres som pointkonge for sjette gang i træk. At O'Grady vil fighte til det sidste for at forsvare trøjen, leverede det tætte opgør på stregen i Evry et tydeligt bevis på. Australieren øjnede pludselig et lille hul, som gav ham chancen for at komme op på siden af verdensmesteren Romans Vainsteins (Domo Farm Frites), der ellers lå til at skulle slutte nærmest den urørlige Zabel. O'Grady og Vainsteins var tæt på at komme i karambolage, og det så ud til, at verdensmesteren fik et lille svaj, men begge klarede sig ud af den faretruende episode. 19. etape fra Orleans til Evry udviklede sig til et hidsigt ræs uden ret mange rolige øjeblikke, og den gennemførtes da også med en gennemsnitshastighed på 46,610 km/t. Eksempelvis den tilsyneladende uopslidelige Jens Voigt (Credit Agricole) lå længe alene i udbrud uden på noget tidspunkt at få et ret stort forspring, og siden satsede en kvintet også hårdt på at ændre det ellers forudsigelige forløb, men alle anstrengelser var forgæves. Mod slutningen sørgede sprinterholdene - specielt Telekom og Bonjour - for at tempoet lå på så højt et niveau, at det var umuligt at slippe fri, men et styrt på de sidste kilometer bragte nogen forstyrrelse i rækkerne. Det bevirkede, at der opstod et hul i feltet, og kun 72 ryttere fik noteret samme tid. Michael Blaudzun blev som i de fleste andre afgørelser af denne art under Touren CSC Tiscalis bedste som nr. 15, men også Nicki Sørensen og Laurent Jalabert sad med i første gruppe, og for Nicki Sørensen betød det rent faktisk, at han atter er at finde på 49.-pladsen. Rolf Sørensens forhåbninger om at kunne sætte sit præg på denne næstsidste etape, gik ikke i opfyldelse. Tværtimod sluttede veteranens udfoldelser skræmmende, da han indblandedes i styrtet mod slutningen, hvilket betød, at han krydsede stregen som næstsidst. »I de første øjeblikke efter at jeg var væltet, frygtede jeg det værste,. Jeg var bange for, at kravebenet var brækket, men heldigvis er der ikke noget alvorligt galt«, siger Rolf Sørensen, mens han med blodet løbende ned ad benet fra hudafskrabninger på knæet viste sin lidt deforme venstre skulder frem.