Politiken torsdag: Med en tredje dansk finaleplads sikrede Karen Egdal en kollektiv VM-succes, og opfyldte samtidig den ene halvdel af målsætningen for sportchef Jens Glavind, der dog erkender, at kun mærkelige ting og sager kan sikre den anden halvdel: nemlig en medalje. Da Karen Egdal i semifinalen i 50 meter butterfly svømmede på sjettehurtigste tid, blev hun efter Mette Jacobsen og Jacob Carstensen stævnets tredje danske finalist. Og selv om Danmark tidligere har haft fem finaler ved samme VM-stævne, så har det aldrig været med en bredde, hvor det har været tre forskellige individuelle svømmere, der alle har været blandt de otte hurtigste. Karen Egdal tog til Fukuoka med fjerdehurtigste tid i 50 meter butterfly efter hollænderen Inge de Bruijn samt svenskerne Anna-Karin Kammerling og Therese Alshammar, og semifinalen dokumenterede, at netop de tre også er verdens p.t. tre hurtigste. »Karen bliver vel mellem nummer 4 og 6, men kan satse på at slå sin egen danske rekord, som hun var seks hundrededele fra i semifinalen«, vurderer sportschefen. Dansk rekord satte også Jacob Carstensen i går, da han i finalen i 200 meter fri sprudlende af selvtillid og vilje forbedrede sin tid fra semifinalen med yderligere fire tiendedele sekund til 1.48,84 min. og dermed avancerede to placeringer til sjettepladsen. Torpedoen Thorpe Det skete i kølvandet på VM-stævnets hidtil mest forrygende præstation: Ian Thorpes tredje verdensrekord (og stævnets femte). Med 1.44,06 min. forbedrede han sin egen rekord fra marts i år med 6/10 sekund og var dermed 1,3 sekund hurtigere end da Pieter van den Hoogenband sidste år vandt OL-guld med en verdensrekord. Louise Ørnstedt var på forhånd tillagt en medaljechance i 100 meter rygcrawl, men efter 20.-pladser i både 50 og i går 200 meter rygcrawl, hvor hun var næsten fire sekunder fra sin nordiske rekord, er målsætningen revideret til en plads blandt de 16 i semifinalen. Sportschef Jens Glavind, håber ud over Karen Egdals finale i dag på flere danske rekorder til både Majken Thorup i 50 meter brystsvømning og Mette Jacobsen i 200 meter fri.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























