Politiken onsdag: Hundrededelene var med Jacob Carstensen i går. Hele dagen. Tre gange tippede de små marginaler, der kun lader sig registrere ved elektronikkens hjælp, over til hans fordel, hvilket på stribe resulterede i VM- semifinale, dansk rekord og VM-finale. I formiddagens indledende heat på 200 meter fri gav tiden 1.50,16 min. et forspring til nummer 17 på 17 hundrededele sekund. Det sikrede Jacob Carstensen avancement til semifinalen. Her forbedrede han med 6 hundrededele sekund sin egen to år gamle danske rekord til 1.49,26 min. - hvilket lige nøjagtig gav den ottende og sidste finaleplads, 4 hundrededele sekund foran tjekken Kvetoslav Svoboda. »Det var en ualmindelig glad hr. Carstensen, der gik i seng til aften. Dels fik han for første gang i to år forbedret sit primære løb, dels nåede han sit mål for VM, en finaleplads«, forklarer sportschef Jens Glavind fra Fukuoka. I dagens finale begrænser Jacob Carstensens muligheder sig dog til et nyt attentat på den danske rekord. Han er en af tre europæere i et klassefelt, der gør 200 meter fri til en af disciplinerne med højst niveau. Finalen byder således på en interessant duel mellem den olympiske mester, hollænderen Pieter van den Hoogenband, der sidste år i kraft af en verdensrekord besejrede hjemmebanefavoritten Ian Thorpe i Sydney. Thorpe i topform Thorpe har til gengæld vist kanonform i Fukuoka, hvor han i går vandt sin tredje guldmedalje og satte sin anden verdensrekord. I den VM-debuterende disciplin 800 meter fri udkæmpede han en knivskarp kamp med landsmanden Grant Hackett, der også nåede under Thorpes bestående verdens rekord. 18-årige Thorpe var med 7.39,16 min. over to sekunder fra sin fire måneder gamle bedstenotering. Verdensrekord satte også en anden teenager i går. 16-årige Michael Phelps er allerede udskreget til at være USAs svar på Ian Thorpe, og han levede op til ikke mindst sine egne høje forventninger ved i 200 meter butterfly at forbedre sin egen verdensrekord til 1.54,58 min. Michael Phelps blev sidste år den yngste amerikanske OL-svømmer siden 1932 og opnåede en femteplads med 1.56,50 min., men to dage efter hjemkomsten fra Sydney var han tilbage i træningsbassinet for at dulme skuffelsen over ikke at have vundet medalje. Den alsidige Phelps stiller ved VM desuden op i 200 meter medley, som afvikles i dag med Jacob Carstensen blandt deltagerne. Mette Jacobsen gik død Mette Jacobsen holder derimod VM-fri i dag. Hun nåede ellers semifinalen i 100 meter fri i går og efter 75 meter af den lignede det endnu en finaleplads, men så gik hun stik mod sædvane helt død mod slutningen og raslede ned som nummer 15 i 56,30 sek. - et kvart sekund langsommere end i det indledende heat. »Hendes semifinaleudlæg var helt magen til, da hun sidste år vandt EM- bronze med en dansk rekord på 55,32 sek., men denne gang manglede der af uforklarlige årsager et helt sekund på de sidste 50 meter. Det ændrer imidlertid ikke på, at jeg tror på en god tid i 200 meter fri. Mette har så ofte svømmet et par halvdårlige løb og alligevel formået at komme stærkt igen ved det samme stævne«, vurderer sportschefen, der i dag har sit sidste reelle medaljebud i vandet, når Karen Egdal stiller op i 50 meter butterfly sammen med Sophia Skou.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























