Cykelholdet CSC/Tiscalis deltagelse i Spanien Rundt er efterhånden mere end tvivlsom. Sportsdirektør Johnny Weltz brugte torsdagens hviledag til at mødes med de spanske Vuelta-arrangører, og selv om han stadig ikke har fået et endeligt svar, lyder han som en mand, der ikke tror på sin sag. »Det bliver meget svært uden Jalabert. Arrangørerne mener åbenbart, at vi ikke har så meget at byde på uden ham«, siger sportsdirektøren. Johnny Weltz forventer en afklaring i løbet af nogle dage. Det danske cykelhold har haft stor succes i Tour de France, som fredag kørte 12. etape fra Perpignan til Ax-les-Thermes i Pyrenæerne. Men holdets succes har været bundet op på Laurent Jalabert, som har vundet to etaper og markeret sig i bjergkonkurrencen. Holdets øvrige ryttere, blandt dem fem danskere, har ikke vist sig, og det har flere kritiseret dem for. Johnny Weltz konstaterede selv før hviledagen, at han nok havde ventet sig noget mere af dem, og at han håber, de vil bruge løbets sidste uge til at bekræfte, at de også er gode cykelryttere. Noget af det samme har Danmarks Cykle Unions UK-chef, Brian Holm, været inde på i sin kritik af rytterne. »Danskerne har ikke været imponerende. Jeg håber, at det er fordi de har gemt sig lidt at frygt for at knække halsen senere. Men nu skal de vise noget«, siger han. CSC/Tiscali har også to spanske ryttere, som i Tour de France skulle vise deres styrke i bjergene. Fredag var Francisco Cerezo og Marcelino Garcia begge i mål 12,08 minutter efter etapevinderen. Francisco Cerezo som nummer 100 og Marcelino Garcia som nummer 107. Det er næppe nok til at overbevise Spanien Rundt-arrangørerne om, at CSC/Tiscali har et godt hold til det spanske løb. De spanske arrangører ønsker at se Laurent Jalabert, som tidligere har vundet det spanske etapeløb. Selv om CSC/Tiscali kæmper med tre 2. divisionshold om to pladser, tyder meget altså nu på, at de vælger danskerne fra. Med den begrænsede succes holdet har haft uden Laurent Jalabert, har Johnny Weltz svært ved at finde argumenter imod. Johnny Weltz mente før hviledagen, at det er forkert, at ryttere blot har det at gennemføre som en målsætning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager