Politiken lørdag: I Rom konstaterede man i går iskoldt hos fodboldklubben S.S. Lazio, at modstanderen i næste måneds kampe om at kvalificere sig til Champions League bliver nogle ukendte danskere eller nogle ukendte spillere fra Georgien. Om det bliver FC København eller Torpedo Kutaisi var hip som hap. Der var langt mere interessante ting på programmet i går. Der handles for svimlende millionbeløb i storklubben. Den lille spanske midtbanespiller Gaizka Mendieta er hentet for over 300 mio. kroner hos Valencia, og han får følgeskab af Kiko fra Atletico Madrid. Her er beløbet dog et helt andet, fordi Kiko havde en fri transfer. Han ville egentlig helst til en engelsk klub, men da tilbuddet kom fra Romklubben, slog han hurtigt til. Ikke alle forstår, at man i Lazio lod tjekken Nedved skifte til Juventus for at lade ham afløse af Mendieta, men af og til skal man jo handle bare for at vise, at man ikke er faldet helt i søvn. Der skal også nogle lire i kassen, og i går eftermiddag var der forhandlinger mellem Lazio og Juventus, der vil betale over 200 mio. kroner for chileneren Marcelo Salas, der ikke var meget for at indgå i en byttehandel med Mendieta. Mendieta glæder sig til at komme til at spille sammen med Claudio Lopez, der i fjor blev hentet hos Valencia. Lazio har også planer om at få fat i Valencias argentiner Cristian Alberto Gonzales Perez - bedre kendt som Kily Gonzales. I FC København er direktør Niels-Christian Holmstrøm ikke indstillet på at sælge skindet, før bjørnen er skudt. Et langt liv i fodboldverdenen har lært Holmstrøm, at man ikke skal tage noget for givet. Torpedo Kutaisi fra Georgien skal altså lige besejres først, før man skal bruge energi på kampene mod Lazio. På klubbens hjemmeside slår man dog fast, at den første kamp spilles i Parken 8. august, mens der er returkamp i Rom 22. august. »Selvfølgelig er Lazio favorit. Der er jo forskel på Serie A i Italien og Superligaen. Men de vil nok undervurdere os, og så er den italienske sæson altså ikke gået i gang endnu«, siger Niels-Christian Holmstrøm. Italienerne indleder Serie A 26. august.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























