Danmarks chancer i tennisturneringen Davis Cup i Skagen led lørdag et knæk, da Kristian Pless og Jonathan Printzlau tabte doublen til ungarerne Gergely Kisgyorgy og Gabor Koves i fem sæt. Med nederlaget er Danmark bagud 1-2 til Ungarn i semifinalerne i den euro/afrikanske zone II. For at Danmark skal komme i finalen - og dermed spille om at rykke op til 1. division - skal både Kristian Pless og Kenneth Carlsen vinde søndagens to singleopgør. Lørdagens double blev en langvarig affære på toppen af Jylland. Og den var tæt. I de to første sæt måtte tennisspillerne ud i tie break for at afgøre sagen. I sidste ende viste de to ungarske spillere sig stærkest, og danskerne tabte med sætcifrene: 6-7(5/8), 7-6(8/6), 6-1, 4-6, 4-6. Søndag middag starter kampene i Skagen igen. To kampe og to sejre er eneste måde Danmark kan komme i finalen på. Kristian Pless møder Gergely Kisgyorgy og Kenneth Carlsen møder Kornel Bardoczky. Kenneth Carlsen var ellers yderst tvivlsom på grund af sin skulderskade, men lørdag blev det afgjort at Kenneth Carlsen spiller og dermed kan afgøre holdkampen, hvis Kristian Pless forinden lever op til favoritværdigheden og vinder sin kamp. I den anden semifinale har Grækenland med en 3-0 føring efter lørdagens double sikret sig sejren over Armenien og er klar til mødet med enten Danmark eller Ungarn.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce