Den gængse opfattelse af den ellers så noble og ædle sport bør måske udsættes for en kraftig revidering. Der findes nemlig midler på medicinmarkedet, som beviseligt kan nedbringe golfspillernes score - og som med de skyhøje pengesummer kan betyde en forskel på flere millioner kroner. Og forskellen på at vinde og tabe. Golfens doping hedder beta-blokkere, midler som nedsætter hjertefrekvensen og blokerer for adrenalin-mekanismen. Pulsen nedsættes kraftigt - hvilket for de fleste spillere ikke er nogen dårlig egenskab, når man står på 18. green og har brug for at sænke et langt putt for mesterskabet og en million ekstra på bankbogen. Rygterne om topspilleres brug af beta-blokkere har svirret længe. De første beskyldninger kom på bordet i 1994, hvor den amerikanske Tour-pro Mac O´Grady i et interview sagde, at mindst syv af verdens 30 bedste spillere brugte beta-blokkere. O´Grady indrømmede, at han selv eksperimenterede med midlet i midtfirserne. Han hævdede, at en beta-blokker hjalp ham til at besejre landsmanden Tom Watson i en hulspilsmatch, hvor han stille og roligt holede et ottemeters put for sejren. Mac O´Grady fortalte bagefter sine venner, at han havde følt en ubeskrivelig ro, da han stod over bolden. Amerikaneren beskrev samtidig effekten af beta-blokkeren som intet mindre end fænomenal, men understregede, at han stoppede med at bruge midlet af etiske årsager. »Det er ikke ulovligt at tage dem, men hvis alle gjorde det, ville scores blive lavere«, sagde O´ Grady. En af verdens allerbedste spillere, Nick Price fra Zimbabwe, fulgte efterfølgende trop og indrømmede, at han havde benyttet sig af en beta-blokker af medicinske årsager. Price stoppede, fordi medicinen gav ham bivirkninger i form af en følelsesmæssig nedtur. Den seneste alvorlige anklage faldt i et australsk radioprogram tidligere i år. Her fortalte Craig Perry om sit kendskab til udbredelsen af beta-blokkere blandt topspillerne. »Jeg kender specifikt til tre spillere - der alle har vundet majors inden for det seneste årti - som har været på beta-blokkere«, sagde Perry. En del golfspillere lider under det såkaldte yips-syndrom, der kendetegnes ved små muskeltrækninger i hånden. Disse spillere kan med stor fordel drage nytte af beta-blokkere. Sportsmedicineren Dr. Ainsley Smith fra Mayo-klinikken i Rochester, Minnesota, har undersøgt fænomenet. »Undersøgelser har vist, at en beta-blokker kan berolige en yips-ramt golfspiller så meget, at han kan spare op til 4,7 slag per runde. Over fire runder svarer det til 19 slag - eller forskellen på at klare cuttet og slutte i top 10 - eller endda vinde turneringen«, siger Dr. Ainsley Smith til golfmagasinet Golf Monthly, som i den seneste udgave sætter fokus på brugen af beta-blokkere i golfverdenen. »Der er dopingkontrol i golfsporten, men det er lavt prioriteret. Opvejet mod den mikroskopiske risiko for at blive taget i en kontrol, vil jeg tro, at der er nogen, der tager smutveje, mener læge Rasmus Damsgaard, sekretariatschef i Anti-Doping Danmark. Ifølge ham er det aldrig sket, at en dansk golfspiller er blevet fældet for misbrug af beta-blokkere. Det internationale antidoping agentur (WADA) har bebudet, at man gerne ser en øget kontrol af såvel amatør- som elitegolfspillere indført så hurtigt som muligt. - WADA er interesseret i at teste på alle niveauer og er parat til at arbejde sammen med de relevante instanser for at få sat gang i en testprogram«, siger Casey Wade fra WADA ifølge Golf Monthly. Men det kniber tilsyneladende med at få de noget konservative golforganer med på vognen. I Storbritannien bakker sportsministeriet ganske vist op omkring dopingtest af golfspillere, og under British Open står beta-blokkere på den forbudte liste. Men onsdag sagde Peter Dawson, sekretær for Royal and Ancient, at der under ingen omstændigheder vil blive udført dopingtest under British Open.