Jan Michaelsen fra Superligaklubben AB gør sin tidligere klubkammerat René Henriksen selskab i Panathinaikos. Den 31-årige kantspiller er blevet stillet en toårig kontrakt og en årsløn på 6,5 mio. kr. i udsigt. Og ifølge den græske avis SportTime var Michaelsen fredag i Athen for at forhandle de sidste detaljer på plads med klubbens præsident Angelos Filippidis. »Jeg ved, at Panathinaikos er et stærkt hold med store mål«, siger Jan Michaelsen til SportTime. Den græske 1. divisionsklub har ledt med lys og lygte efter forstærkninger, idet klubben har mistet hele otte spillere siden sidste sæson, og René Henriksen har angiveligt spillet en aktiv rolle i forsøget på at få Michaelsen til Panathinaikos. Efter kontraktunderskrivelsen er det planen, at Jan Michaelsen rejser til Pinzolo i Italien, hvor den græske klub tager hul på forberedelserne til en sæson, hvor der bl.a. er en kvalifikation til Champions League på spil. Transferbeløbet er ikke oplyst, men med salget af Michaelsen får AB en stak tiltrængte kroner i klubkassen. For nylig kom akademikerklubben ud med et minus på 35. mio. kr. i årsregnskabet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne har klar føring i afgørende stater
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce