Politiken mandag: Selvom Mika Häkkinen ikke har en kinamands chance for at bliver Formel 1-verdensmester for tredje gang, så har den 32-årige finne sin stolthed som racerkører. Og den blev pudset gevaldigt af i går, da han efter en miserabel sæson endelig fik en sejr ved at komme først over målstregen i det britiske grand prix på Silverstone. Men samtidig kom Ferraris superstjerne Michael Schumacher med en andenplads tættere på sin fjerde VM-titel, da hans nærmeste konkurrent, David Coulthard, udgik. Coulthards uheld var noget nær løbets dramatiske højdepunkt, og det faldt allerede efter få sekunders kørsel. Da de røde lamper gik ud, skød Michael Schumacher frem i spidsen fra forreste startposition fulgt af Mika Häkkinen. Bag dem udviklede en batalje mellem Coulthard i McLaren og italieneren Jarno Trulli, Jordan, sig så uheldigt, at begge måtte udgå sammen med franskmanden Olivier Panis, British American Racing. Dermed lykkedes det ikke David Coulthard at score hattrick på Silverstone, og han skal nu være mere end optimistisk for at tro, Schumacher kan væltes af pinden. »Jeg gav Trulli så meget plads, som jeg kunne på indersiden og forsøgte at komme af vejen, men der var ingen steder at køre hen. Jeg synes måske han skulle have taget det lidt mere roligt, og mine chancer for at blive verdensmester en nok væk nu«, erkendte David Coulthard. Løbet i går fandt hurtigt efter starten sin rytme, da Mika Häkkinen ganske udramatisk gik forbi Michael Schumacher. Ferrari-køreren måtte kort efter noget usædvanligt for ham se sig overhalet endnu en gang - nu af Williams-BMWs Juan Pablo Montoya. Den unge colombianer faldt dog senere ned på fjerdepladsen på grund af en fejlslagen pitstop-strategi. Fremme i spidsen kørte Häkkinen sit eget løb og var i mål over et halvt minut foran Michael Schumacher og næsten et minut før Rubens Barichello i den anden Ferrari. Sejren var Mika Häkkinens 19. i karrieren, men den første i England. Hans sidste sejr daterer sig tilbage til 27. august sidste år, hvor en dristig overhalingsmanøvre på Michael Schumacher betød sejr i det belgiske grand prix på Spa-Franchorchamps. Igen imponerede de to unge Sauber-kørere Nick Heidfeld - kendt som quick Nick - og Kimi Räikkonen ved at bliver henholdsvis nummer fem og seks. Michael Schumacher har nu et forspring på 37 point til David Coulthard før sæsonens seks sidste løb. Det ligner en umulig opgave for skotten. Han prøver igen om 14 dage på Hockenheim, hvor det tyske grand prix køres.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























