Politiken mandag: Skulle reglerne have været fulgt, var 160 ryttere - heriblandt samtlige CSC Tiscalis ni mand samt superfavoritterne Lance Armstrong og Jan Ullrich - i går blevet smidt ud af Tour de France efter den 222,5 km lange 8. etape fra Colmar til Pontarlier, fordi de var alt for længe om at tilbagelægge distancen. Skulle reglerne have været fulgt, var 160 ryttere - heriblandt samtlige CSC Tiscalis ni mand samt superfavoritterne Lance Armstrong og Jan Ullrich - i går blevet smidt ud af Tour de France efter den 222,5 km lange 8. etape fra Colmar til Pontarlier, fordi de var alt for længe om at tilbagelægge distancen. Men løbets ledelse og den internationale jury valgte i fællesskab at dispensere, så de tidsgrænsebestemmelser, der klart og tydeligt står at læse i reglementet, og som, hvis de var blevet overholdt, ville have betydet, at der kun var 14 mand tilbage i feltet, med en fiks ad hoc-beslutning ændredes. Etaperne er i forbindelse med tidsgrænsen kategoriseret i syv sværhedsgrader, og gårsdagens befinder sig i den nemmeste. Med gennemsnitshastigheden som udgangspunkt opstilles der en skala for, hvor stort et tidstab der kan tillades. I går gennemførte vinderen Erik Dekker (Rabobank) i 4.59.18 timer, hvilket svarer til 44,604 km/t, og reelt indebar det, at samtlige ryttere, der kom i mål mere end 10 procent efter Dekkers tid, var elimineret. Den frist udløb ved knap en halv time, men de 160 ryttere krydsede stregen med et minus på 35.54 min., så det var helt indlysende, at de ifølge lovens bogstav havde forpasset deres chance for videre deltagelse i Tour de France. Samtidig var der dog ingen, der regnede med, at det ville gå så galt, for at fortsætte Touren udelukkende med de 14 mand, som var kommet i mål rettidigt, forekom helt utopisk. Men der gik dog et par timer efter etapeafslutningen, før meddelelsen fra juryen forelå om, at man i overensstemmelse med løbsledelsen havde besluttet at udvide tidsgrænsen til 13 procent, hvilket svarer til en køretid på 5.38.13 min. - og dermed var katastrofen afværget for de 160 mand og hele den gigantiske begivenhed. At det blev nødvendigt at træffe helt specielle forholdsregler for at få løbet til at køre videre nogenlunde normalt, viser, hvor højst exceptionel en etape, der var tale om. Rent klimamæssigt blev den det med uophørlig regn og kølige temperaturer, som ikke har ret meget med forestillingerne om en fransk sommer at gøre. Og det er unægteligt ikke opmuntrende at erfare, at der faktisk er endnu dårligere vejr i vente. Absurd skuespil Sportsligt var det et absurd skuespil, der præsenteredes, da der aldrig etableredes en seriøs jagt på den udbrydergruppe på 15 mand, som stak efter 20 km og med diverse frafald undervejs afgjorde kampen om topplaceringerne mellem sig. Etapesejren gik til Erik Dekker (Rabobank), og den øjeblikkelige World Cup-førstemand fortsatte dermed sidste års Tour-triumftog, da han noteredes for tre gevinster. Han satsede solo med 20 km til mål og fik følgeskab først af landsmanden og Paris-Roubaix-vinderen Servais Knaven (Domo Farm Frites) og siden af sin belgiske holdkammerat Marc Wauters samt spanieren Aitor Gonzalez (Kelme). I spurten forløb alt perfekt for Rabobank-duoen med Wauters som manden, der skruede tempoet op, mens Dekker uden større besvær fra sidste position kunne skyde forbi de to andre, da belgieren slog ud. Australieren Stuart O'Grady var med i det oprindelige fremstød, og selv om han kom til mål 2.32 min. efter Dekker, tilbageerobrede han den gule førertrøje fra Credit Agricole-holdkammeraten Jens Voigt. På denne højst forbløffende Tour de France-dag ramtes det store løb af den første dopingskandale, da det viste sig, at årsagen til, at spanieren Txema Del Olmo havde forladt løbet i lørdags, var, at han var blevet suspenderet af holdet. Den dopingprøve Euskaltel-rytteren havde været igennem 7. juli, afslørede nemlig EPO-misbrug, og selv om han straks udbad sig en kontraanalyse, valgte Euskaltel uden tøven at sende ham hjem - nok af frygt for, at Tour-ledelsen ellers ville iværksætte kollektive repressalier.