Den 29-årige kroat, Goran Ivanisevic gjorde det umulige. Men på et wild-card gik han hele vejen og vandt verdens mest prestigefyldte tennisturnering, Wimbledon. Med sætcifrene 6-3, 3-6, 6-3, 2-6 og 9-7 vandt han over den tredje seeded australier, Patrick Rafter. Det er første gang nogensinde, at en wild-card spiller vinder Wimbledon, og historien bliver endnu mere utrolig, fordi Ivanisevic ikke havde vundet en eneste kamp i de sidste otte turneringer, han har deltaget i. De fleste havde dømt kroaten færdig, men sådan skulle det ikke være. Med hjælp fra guderne, faste ritualer, små bønner når det var påkrævet, og ikke mindst en forrygende serv fik han fejet al modstand af banen. Det har været en kamp ad gangen for den karasmatiske spiller, der på fjorten dage har formået at spille sig helt ind i de tennis-hungrende englænderes hjerter, på trods af at Goran Ivanisevic sendte deres 'darling', Tim Henman, ud af turneringen i semi-finalen, som strakte sig over tre dage, fordi regnen væltede ned over anlægget i London. Finalen blev også en sand gyser. De to finalister servede forrygende, og derfor vil kampen ikke blive husket for godt tennis-spil. Tilgengæld var dramaet i top. Hver eneste bold blev fuldt af tilråb fra de 14.000 tilskuere, som havde forskanset sig i en australsk og en kroatisk lejr, hvor der blev heppet, som var det en VM-finale i fodbold. I fjerde sæt gik det helt amok, da der blev dømt fodfejl på Ivanisevic, og han bagefter fik dømt sin anden serv ude. Kroaten mente den var inde og smed sin ketcher hen ad det slidte græs, mens han sparkede ud efter nettet. Tilskuerne henholdsvis buede og skreg i munden på hinanden, og der gik nogle minutter, før Center Court fandt sig selv igen. Ivanisevic brugte resten af fjerde sæt til at få styr på sit iltre temperament igen, før de tog spillere tog hul på det afgørende sæt, hvor Ivanisevic igen virkede som den, der havde de bedste muligheder for at bryde. Alligevel skulle vi helt frem til stillingen 7-7, før det lykkedes. Ved stillingen 8-7 servede kroaten for matchen. Men nerverne spillede ham et puds, og med to dobbeltfejl var han selv med til at holde Rafter inde i kampen. Men med en bøn til guderne fra Center Courts græstæppe, lykkedes det alligevel kroaten at få sejren hjem, så han kunne smide sig på græsset og prøve at forstå, hvad han havde gjort. Længe ventet triumf Goran Ivanisevic betegnede efterfølgende sin sejr som et højdepunkt, der ikke kan overgås. »Dette er så stort, at jeg er ligeglad med, om jeg vinder så meget som én kamp mere. Jeg bliver ved med at spille, men sejren i dag er, hvad jeg har ventet på i hele mit liv efter altid at have været toer. Folk respekterer mig, men andenpladser er ikke godt nok. Uanset hvad jeg nu gør, vil jeg for altid være Wimbledon-mester, og det er alt for mig«, erklærede Goran Ivanisevic og tilføjede, at han kun havde sovet to timer søndag nat. Han fastslog også, at de spildte matchbolde bekymrede ham, og at han har svært ved at fatte triumfen. »Så mange matchbolde. Åh Gud, ikke igen, hvad har jeg dog gjort for at fortjene det, tænkte jeg, og det er endnu ikke gået rigtigt op for mig, om jeg drømmer, eller om nogen vækker mig og siger, at jeg igen tabte Wimbledon«. Patrick Rafter tog sit nederlag med fatning. »Det var en af de kampe, der kunne gå til hvilken side, det skulle være, og den gik altså til Gorans. Én skal jo tabe, og jeg blev altså igen taberen«, konstaterede den tidligere tofoldige US Open-mester, der fik 250.000 pund - ca. 3,10 mio. kroner - for andenpladsen, mens Goran Ivanisevic indkasserede det dobbelte.