De dage, hvor De Olympiske Lege drejede sig om idrætsidealer, er historie. Nu om dage tales der mere om penge. Rigtig mange penge endda. Det blev der heller ikke lagt skjul på tirsdag forud for Den Olympiske Komités (IOCs) 112. session i Moskva. På sessionen, der begynder fredag, skal OL-værtene for legene i 2008 udpeges. Således trådte IOCs marketing-direktør Michael Payne frem og fortalte, at OL-værterne i 2008 er garanteret et startbeløb på minimum 10,5 milliarder kroner fra IOC. De penge stammer fra salg af tv-rettigheder og fra topsponsorer som Coca-Cola, Kodak og McDonalds. Det amerikanske tv-selskab NBC lægger syv-en-halv mia. kroner for rettighederne, mens topsponsorerne putter tre mia i kassen. Fem kandidater Fem byer står klar til at springe på pengegaloppen. Favoritten Beijing samt outsiderne Toronto og Paris. Desuden er Istanbul og Osaka kandidatbyer, men de regnes uden chance for at vinde OL-kapløbet Efter åbningscermonien torsdag aften skal de 122 IOC-medlemmer fredag udpege OL-byen 2008. »Beløbet til OL-byen er uafhængig af OLs geografiske placering. NBC og topsponsorerne skal betale det samme, uanset om OL havner i Beijing eller i Toronto«, sagde formanden for tv-rettighedsudvalget canadieren Dick Pound, som også er kandidat til præsidentposten i IOC. Den post er også på valg i Moskva. At et OL-værtsskab handler om meget mere end prestige understreges også af, at de største børser jorden rundt fredag retter deres øjne mod Moskva. For hvis kinesiske Beijing vinder værtsskabet, så vil det have en voldsom inflydelse på den økonomiske udvikling i det store land i de kommende år. »Der er et stor overskud hente ved at få OL. For hvis man ikke kan afholde et OL for over 10 mia. kroner, så er der noget galt, lød det fra Dick Pound. Foruden pengene fra IOC tjener OL-byen også på det enorme billetsalg. »Selv om levestandarden er lavere i Kina end i Canada, så er der også mange penge i billetsalget. Derudover er der de lokale sponsorer, som i Kinas tilfælde med så stort et marked kan vise sig at give rigtig mange penge«, sagde Pound. Han kom slet ikke ind på, at antallet af turister i OL-landet vil stige betydeligt frem til OL og stadig trække folk til, efter at den olympiske ild er slukket. En undersøgelse fra Australien, hvor Sydney var vært for OL 2000, anslår, at eksportindtægterne alene i år vil stige med mere end 500 millioner kroner på grund af Sydneys værtsskab. Og det australske turistråd har regnet sig frem til, at der de kommende fire år kommer over én million flere turister til landet på grund af OLs massive reklameeffekt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























