Telekomsprinteren Erik Zabel hentede sin anden etapesejr, da han stort set upresset spurtede først over målstregen på tredje etape af Tour de France med mål i den belgiske by Searing. Etapen sluttede med en håndfuld korte, men ganske hårde stigninger i Ardennerne. Det fik feltet til at skrumpe betragteligt - ikke mindst forsvandt en gruppe topsrintere fra frontlinjen - hvilket gav Zabel relativt let spil på de sidste meter. Kun franske Emmanuel Magnien formåede at hænge nogenlunde på i spurten, som Zabel fik serveret på fornemste vis af sine Telekomkolleger - en sand powerdemonstration af det tyske storhold. Blandt de afhægtede ryttere på opkørslerne var også den gule trøje med belgiske Marc Wauters. Han mistede meget tid i dag, og trods et tappert trøjeforsvar tidligt på etapen måtte han overlade den gule trikot til australieren Stuart O'Grady, der nu har et forspring på 17 og 18 sekunder til henholdsvis Christophe Moreau og Rik Verbrugghe på de følgende pladser. Dansk opmuntring For feltets hidtil lidt anonyme danske repræsentant, CSC-Tiscali, bød etapen på en klar opmuntring. Nok blev ingen af holdets ryttere placeret blandt de allerforreste, men Nicolas Jalabert sad på en stor del af etapen i udbrud sammen franske Frederic Guesdon. 25 kilometer før mål var eventyret dog forbi, Jalaberts kræfter var brændt af, og han sluttede mere en 10 minutter efter Zabel. Til gengæld var både storebror Laurent Jalabert samt Jakob Piil og Francisko Cerezo med i forreste gruppe. Førstnævnte bedstplaceret som nummer 35. I den samlede stilling er Laurent Jalabert nu nummer 25, med en difference på 39 sekunder op til den gule trøje. Løbets favoritter var for første gang på etaperne for alvor fremme i sadlen. Både Armstrong, Ullrich, Beloki og Moreau viste stor styrke, mens italieneren Francesco Casagrande overraskende mistede næsten fem minutter - det første alvorlige tilbageslag for én af forhåndsfavoritterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























