Det fremtidige transfersystem i fodboldens verden træder formelt i kraft senest fra september, oplyser FIFA's generalsekretær, Michel Zen Ruffinen, der i øjeblikket opholder sig i Buenos Aires, hvor verdensforbundet lørdag begynder sin kongres. »Vi har besluttet, at implementeringen vil foregå to uger efter, at alle nationale forbund er blevet underrettet af FIFA, men september er den seneste dato«, siger Michel Zen Ruffinen. Efter forvirrede forhandlinger frem og tilbage indgik fodboldens organer samt EU-kommissionen i marts en rammeaftale om fremtidens transfersystem. Årsagen var, at politikerne mente, at det tidligere system var i strid med arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og aftalen blev til under stort politisk pres. Et af punkterne i aftalen er blandt andet, at moderklubber skal have kompensation for unge spillere under 23 år. Dette og andet har den internationale spillerforening, FIFPro, ikke kunnet indgå aftale omkring, hvorfor der er bebudet en lang række retssager. Det var frygtet, at FIFA på kongressen i Buenos Aires ville vedtage, at transferreglerne skulle træde i kraft fra midten af juli, reelt uden at nogen har et overblik over detaljerne i aftalen. Lettet Divisionsforening Derfor var det en lettet direktør for Divisionsforeningen, der fredag kommenterede udsigterne. »Det er svært at sige, hvad der er godt eller skidt i det her, men det er i hvert fald bedre, at systemet træder i kraft til september i stedet for nu. Men hvis arbejdet fortsætter med samme hastighed som hidtil, så kan man ikke nå det. Men der bliver kun kaos, hvis nogen gør det til det«, siger Claus Rode Jensen, direktør i Divisionsforeningen, med slet skjult adresse til Spillerforeningen i Danmark og FIFPro. Den danske overenskomst mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen udløb den 1. juli, men kører videre, indtil en ny aftale er forhandlet på plads. Ifølge Claus Rode Jensen "taler" parterne sammen i øjeblikket, og direktøren nævner, at en ny aftale kan være på plads om en måned.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand