Med tirsdagens salg af Henrik 'Tømrer' Pedersen til engelske Bolton, er der opstået et hul i Silkeborgs angreb, og det hul skal lukkes inden sæsonstarten i Superligaen den 23. juli. »Vi er på jagt efter en tredje angriber, og vi har et par stykker i kikkerten. Jeg vil ikke nævne navne, men der er emner i både ind- og udland«, siger Orla Madsen, administrerende direktør i Silkeborg IF. 'Tømrer' er den anden spillerprofil, Silkeborg mister på kort tid, efter at midtbanespilleren Thomas Røll Larsen for nylig rejste til FC København. Men tabet af de to bekymrer ikke Orla Madsen i forhold til de sportslige forventninger til efteråret, hvor Silkeborg både har Superligaen og UEFA Cuppen at tænke på. »'Tømrer' bliver da ikke let at erstatte. Men der kommer hele tiden nye spillere til fra små klubber. De fleste glemmer, at en Thomas Røll en gang spillede i Bylderup-Bov, og at Henrik 'Tømrer' i sin tid kom fra Ans«, siger Orla Madsen. Han sætter i stedet sin lid til de nyankomne spillere som Kenneth Fabricius fra Skærbæk og Fredericias topscorer i 2. division Mikkel Lindorff. »Desuden er Jesper Thygesen klar til at træde ind på midtbanen efter en lang skadespause, lige som Lars Brøgger er på vej tilbage«. Salget af Henrik 'Tømrer' Pedersen skæpper med mellem 8 og 13 mio. kr. i Silkeborgs klubkasse. Jo flere kampe den kropsstærke angriber får i Premier League, jo flere penge til den midtjyske klub. Desuden er Silkerborg sikret procenter af et eventuelt videresalg fra Bolton. »Vi havde slet ikke budgetteret med at komme ud med et positivt resultat for i år. Men det gør vi nu, og vi har i klubben også talt om, at vi skulle til at have nogle fornuftige regnskaber. Det er ikke det vigtigste i verden, men det er lige før«, siger Orla Madsen. Silkeborgs direktør erkender, at to topspilleres farvel altid kan mærkes, men han kalkulerer ikke med at skulle skrue ned for de sportslige ambitioner til en vigtig efterårssæson. »Det vigtigste er, at vi klarer os godt, og det skal vi også nok komme til«, lyder det fra Orla Madsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand