Arsenals manager, Arsene Wenger, er i offensiven. Tirsdag skrev franskmanden en fireårig kontrakt med den engelske landsholdsforsvarer Sol Campbell og onsdag meddelte Wenger så i flere engelske aviser, at problembarnet Patrick Vieira forbliver midtbanespiller på Highbury i den kommende sæson. »Jeg vil gerne gøre det helt klart. Fra mit synspunkt spiller Patrick Vieira i Arsenal i den kommende sæson, og han vil kæmpe for klubben, som han altid har gjort det«, siger Wenger til Daily Mirror Patrick Vieira har i de seneste uger ført en verbal krig mod London-klubben i pressen, og den franske midtbanespiller har blandt andet kritiseret sin arbejdsgiver for ikke at være i stand til at slutte blandt de fem bedste klubber i Premier League, mens han nærmest har grint af Arsenals Champions League-drømme. Spørgsmålet er dog, hvor meget Vieira i virkeligheden har udtalt, eller om han nu prøver at løbe fra et taktisk angreb i pressen. Ifølge manageren er omstændighederne omkring Vieira dog vigtige for Sol Campbells valg af Arsenal som sin nye klub. »Selvfølgelig spurgte Sol til Vieira, fordi han ønsker, at Vieira skal blive i klubben, og jeg gav ham den samme klare besked«, siger Arsene Wenger til avisen. Manageren har talt med Vieira i telefonen og er overbevist om, at han er fejlciteret i diverse medier. »Patrick har været i klubben i fem år, hvor han har udvist en utrolig loyalitet. Når jeg sidestiller dette med nogle få linier i aviserne, som ikke kommer fra ham selv, får det mig kun til at sige: Jeg kender spilleren godt nok til at vide, at han ikke har udtalt disse ord i et direkte citat. Det bekræftede han også over for mig i telefonen«, siger Wenger. Rolig Spurs-fans Manageren sendte onsdag også en hilsen til Tottenhams tilhængere, fordi han frygter for deres reaktion på, at "deres" spiller gennem 10 år er skiftet til arvefjenderne. »Jeg accepterer rivalisering og konkurrence, men jeg kan ikke acceptere, at man bebrejder en spiller for at skifte til en klub af egen fri vilje, fordi nogle få mennesker hader denne klub. Sol er kommet til Arsenal, fordi han mener, det er en enorm udfordring, og hvis nogen kan klare dette pres, så er det ham«, siger Wenger til The Sun. Hovedpersonen selv er ikke meget for at kommentere sin tilbagevenden til sin tidligere hjemmebane White Hart Lane. »Det bliver et interessant gensyn. Jeg ønsker ikke, at der bliver nogen form for konflikt. Fodbold burde i stedet bringe folk sammen«, lyder den håbefulde kommentar fra Sol Campbell.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























