Politiken fredag: Gult så hurtigt som muligt - meldingen kom umiskendeligt, men noget forbløffende fra US Postals sportsdirektør Johan Bruyneel på gårsdagens pressemøde før Tour de France-starten. Og dermed er der i realiteten lagt op til, at holdets fænomen Lance Armstrong stiler efter at indtage førerpositionen i verdens skrappeste etapeløb fra start til mål. Så direkte blev det ikke udtrykt. Men Bruyneels ord kan faktisk kun tydes i den retning. »Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi er interesseret i at sikre os førertrøjen så tidligt i løbet, som det kan lade sig gøre. For jeg tror, vi har holdet til at forsvare den. Det kan da godt være, at vi må vente til bjergenkeltstarten på 11. etape, men så heller ikke længere. Der er adskillige fremragende ryttere i feltet, men netop den dag tror jeg, at Armstrong vil vise, at han er de andre overlegen«, fastslår Johan Bruyneel. Normalt lyder taktikken - i hvert fald officielt - på, at der skal gås forsigtigt til værks i den indledende fase, så der ikke tæres for meget på holdets kræfter. Det talte den belgiske boss for det amerikanske cykelmandskab imidlertid slet ikke om. Og det må da også konstateres, at en ny udfordring for den formidable texaner kunne være at sætte alle rivalerne på plads straks på prologen og så ellers holde sig på tronen samtlige tre uger. At han har formatet til at slå til i de korte temporæs, dokumenterede han for nylig i Schweiz Rundt. Muggen konge En anelse vrissenhed sporedes hos den suveræne Tour-konge, da samtalen styredes ind på landsmanden Kevin Livingstons afhopning til ærkerivalen Jan Ullrichs Telekom-mandskab. »Det kom bag på mig, men Kevin og jeg er da stadig venner. Og selv om han nu er forsvundet, mener jeg, at jeg har et væsentligt stærkere hold omkring mig end de foregående sæsoner«, fastslår Lance Armstrong og sigter dermed specielt til den nytilkomne latinske trio - spanierne Roberto Heras og José Luis Rubiera samt colombianeren Victor Hugo Pena. Og mens ingen antaster Armstrongs position, er der helt tydeligt stadig sure miner i Telekom-lejren, hvor Erik Zabel langt fra har affundet sig med at blive forfordelt i valget af hjælperyttere. Den tyske sprinterkonge, der med sin imponerende sejrsserie mere end nogen anden har vist holdets farver i denne sæson, er godt gammeldags bitter. Og det store spørgsmål er nu, hvordan fighteren Zabel kanaliserer denne vrede ud i præstationerne de kommende tre uger.