Motorsportens fornemste klasse bør snart skifte navn til Formel Schumacher. Så stor er Michael Schumachers dominans, at det efter blot 10 af sæsonens 17 løb er meget svært at finde en kører, der kan bremse Ferraristjernens paradekørsel mod karrierens fjerde verdensmesterskab. I går vandt Schumacher det franske grandprix på Magny Cours i overlegen stil - hans 50. sejr og blot én fra Alain Prosts rekord på 51 triumfer. Nu er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt Schumacher sletter den lille franskmands rekord, men mere hvornår. Og når det sker, vil den 32-årige tysker ligesom på banen ikke se sig tilbage, men blot forsætte med at sejre og blive den mest succesrige Formel 1-kører gennem tiderne. Stort forspring Og det med Formel Schumacher er nok ikke helt ved siden af, for nærmeste konkurrent til Michael er lillebror Ralf i Williams-BMW, der i Frankrig blev nummer to. Michael Schumacher har nu et forspring på hele 31 point til skotten David Coulthard i McLaren. Det var ellers lillebror Ralf, der startede i første position og også kom bedst af sted foran sin ældre bror. Men ikke alle kom lige fint fra start. For eksempel føjede den tidligere verdensmester Mika Häkkinen i McLaren endnu et kapitel til sin mareridtsagtige 2001-sæson. Den normalt så flyvende finnes motor satte ud, og han måtte opgive at komme i gang. Tidsstraf Og for at føje spot til skade, blev holdets anden kører, skotske David Coulthard idømt en tidsstraf for at overskride hastighedsbegrænsningen i pitindkørslen. Det kostede ham en topplacering, men det virker amatøragtigt, at et team med et årsbudget på hen ved en milliard kroner begår så elementær en fejl. Indtil første runde af pitstoppene havde Ralf Schumacher god kontrol over løbet. Men så fik hans mekanikere et problem med en af de pistoler, der monterer nye dæk, og derfor blev stoppet et par sekunder længere end normalt. Dermed kom Michael i spidsen, og da så samtidig Ralf Schumachers dæk var væsentlig dårligere end det første sæt, kunne han blot se den røde Ferrari forsvinde længere og længere ud i horisonten. Resten af løbet var nærmest paradekørsel for Michael Schumacher, der overlod katteslagsmål om de øvrige placeringer til Ralf Schumacher, Ferrari- piloten Rubens Barichello og David Coulthard. For Barichello var tredjepladsen et flot udbytte af en dristig strategi med tre pitstop, og han holdt lige akkurat en ellers aggressivt kørende David Coulthard bag sig. Rart med polster »Vi havde lagt en perfekt slagplan for løbet, og den lykkedes til fulde. Selvom jeg nu har et forspring på 31 point, er jeg også realistisk. Tingene kan hurtigt ændre sig, men så er det rart med et komfortabelt polster«, sagde Michael Schumacher. Om 14 dage kan han tangere Alain Prosts grandprix-rekord med 51 sejre, når det britiske grandprix køres på Silverstone. Og hvorfor skulle han egentlig ikke gøre det? Medmindre altså hans lillebror driller.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen