Politiken tirsdag: Danmarks Cykle Unions direktør Jesper Worre har besluttet sig for ikke at kaste sig ud i en større polemik i forbindelse med den sag om, at han i 1988 fik fem ryttere fra det danske amatørlandshold til at arbejde for sig i det svenske etapeløb PostGirot Open, samt at hans italienske Gewiss Bianchi- mandskab pungede ud med 5.000 kr. fra holdets præmiekasse som tak for assistancen. »Jeg kan kun henvise til, hvad Politiken skrev, da jeg vandt i Sverige. Dengang lagde jeg ikke på ringeste måde skjul på, at jeg havde fået hjælp af de danske amatører. Derudover har jeg ingen kommentarer, fordi jeg føler, at denne 13 år gamle historie kun er lanceret som led i en hetz imod mig af en lille personkreds i dansk cykelsport«, siger Jesper Worre, der åbent har erkendt, at hans landsmænd modtog penge for deres hjælp. De efterhånden aldrende kendsgerninger - når de bringes frem nu, kunne noget vitterligt tyde på, at personlige fejder trives i idrætsgrenen - omkring dette hændelsesforløb er, at Jesper Worre efter en etapesejr i Örebro havde bragt sig frem på den samlede andenplads efter franskmanden Bruno Cornillet fra Z-Peugeot. Med en enkeltstart som den ene af sidstedagens halvetaper var den danske tempospecialist storfavorit til at vinde løbet, men på næstsidstedagen kom der lidt slinger i valsen, da et udbrud slap af sted, som truede både Cornillet og danskeren. I Politiken 21. juni 1988 blev situationen beskrevet under overskriften »Worre fik hjælp af amatørholdet«, og Jesper Worre udtalte bl.a.: »Jeg prøvede at få det franske Z-hold til at gå med i jagten på førergruppen. Men franskmændene var ikke synderligt opsat på at forsvare Bruno Cornillets førertrøje. Og så henvendte jeg mig altså til de danske amatører. Da de først var rykket med frem i front, gik det stærkt, og her fik de vist væsentligt mere, end de hidtil har gjort i løbet. Hvis jeg får brug for det på anden halvetape i dag, agter jeg da at henvende mig til mine landsmænd igen«. I samme artikel sagde en anden af de professionelle danskere i løbet, Søren Lilholt, der selv lå godt placeret, følgende: »Jeg er mindre end et minut efter Jesper, men jeg har ingen chancer for at slå ham. Det tror jeg heller ikke, der er andre, der har«. Worre levede op til forventningerne på enkeltstarten, som han vandt suverænt, men sammenlagt var han kun otte sekunder foran Cornillet, så der blev atter brug for amatørerne. Og dermed blev alle rivaler holdt i skak. Denne dagligdags foreteelse i cykelsportens verden med enten mod betaling eller via gentjenester at sikre sig assistance fra ryttere og hold, der har udspillet deres roller, beskrev manager Peter Sejer Nielsen fra det danske professionelle mandskab Team fakta for nylig således overfor Politiken: »Jeg kan overhovedet intet odiøst se i, at ryttere, som ellers ikke kommer i nærheden af præmierne og er fuldstændig ude af klassementet på denne måde tjener en ekstra skilling. Det har intet at gøre med at købe eller sælge sejre, men udelukkende med at sikre sig ekstra arbejdskraft. Det er et taktisk led i cykelsporten, som alle på et eller andet tidspunkt benytter sig af«.