Politiken onsdag: Golfspilleren Thomas Bjørn er fra Silkeborg, og selvom han for længst har byttet den midtjyske muld ud med mere internationale domiciler i London og Dubai, følger danskeren stadig indgående med i, hvordan det går Silkeborg IF i Superligaen. Nu er interessen imidlertid også blevet fulgt op af kontant støtte til klubben fra fødebyen. Sammen med vennen Peder Knudsen - tidligere Silkeborg-spiller - har Thomas Bjørn besluttet sig for at investere en del af formuen i den økonomisk trængte klub. Begge har købt aktier i Investeringsselskabet af 28. december 2000, som kort før nytår skød 15 millioner kroner i Silkeborgs professionelle afdeling. »Det er faktisk et stykke tid siden, vi købte os ind, men Thomas har ikke villet lave en stor mediesag ud af det, og det er der faktisk heller ikke grund til. Han holder bare lige så meget af Silkeborg, som jeg gør, og det er sådan set det«, siger Peder Knudsen. Han har gennem de senere år fungeret som golfspillerens faste superligareporter. »Thomas ringer ofte til mig for at få resultater, når han er ude, og nu har vi altså sammen besluttet også at være mere konkret med i det«, kommer det fra Peder Knudsen, der ikke vil ind på, hvor mange penge Thomas Bjørn har satset på fodbolden. Det handler dog foreløbig ikke om de helt store millionbeløb, og der er ikke lagt yderligere kapital til de oprindelige 15 millioner, hvilket betyder, at Thomas Bjørn og Peder Knudsen har købt aktier af de i forvejen registrerede investorer. Investeringsselskabet har til gengæld for de 15 millioner kroner fået rettighederne til 50 procent af transferrettighederne på Silkeborgs spillere. Med andre ord er halvdelen af den seneste salgsindtægt fra Thomas Rølls skifte til FC København gået til investorerne - blandt dem Thomas Bjørn og Peder Knudsen. Silkeborg offentliggjorde sidste sommer et halvårsunderskud på godt og vel syv millioner kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.