Politiken torsdag: Den lille danske tennislejr i Wimbledon bobler af optimisme efter tirsdagens succesdag med sejre til begge nationens deltagere i herresingle, og før det torsdag går løs igen, sætter landstræner Morten Christensen ord på forventningerne. »Jeg tror ikke, det er slut endnu. Jeg øjner virkelig muligheden for to danskere i tredje runde«, fastslår han, og ligner ikke en, der joker. Hvis landstræneren får ret i den vurdering, skal vi helt tilbage til brødrene Ulrich, Kurt Nielsen og en meget ung Jan Leschlys dage i tresserne, for at opleve noget tilsvarende for Danmark i verdens fornemste turnering. Gode chancer Optimismen bygger jo især på, at de modstanderne, danskerne kommer til at stå overfor, ikke umiddelbart forekommer skræmmende. Kenneth Carlsen skal på banen mod den 23-årige argentiner Guillermo Canas, nr. 49 på verdensranglisten, hvor danskeren efter sin lange skadespause foreløbig nyder en beskyttet rangering som nr. 86, og nr. 100, Kristian Pless, får fornøjelsen af nr. 29, den snart 24-årige tysker Nicolas Kiefer. Selvom Canas så sent som i sidste uge var i finalen i en hollandsk græsturnering i Rosmalen - hvor han tabte til Australiens Lleyton Hewitt - skal man ikke lægge for meget i det, fordi græsset i Rosmalen er langt mindre velplejet end i Wimbledon. Slidte og dermed langsommere baner, som giver ekstra fordel til baggrundsspillere. Og Guillermo Canas er baggrundsspiller. Senest vist, da han i tirsdagens første runde i Wimbledon slog sin landsmand Gaston Gaudio efter fem sæts duel på grundslag. Dermed har Canas tangeret sit hidtil bedste i Wimbledon. Både i 1998 og 1999 nåede han til anden runde. I fjor deltog han slet ikke. Carlsens våben Kenneth Carlsen har før været i tredje runde i den turnering, han elsker mest af alt og som den danske venstrehåndsspiller også har våbnene, serv og flugt, til at få succes i. »Før kunne jeg være enormt spændt, netop fordi jeg satsede så meget på Wimbledon, men man bliver jo ældre, og selvom den skadespause, jeg har haft, naturligvis har været alt for lang, så har den dog givet mig et indblik i andre facetter af livet og gjort, at jeg nu mere afslappet kan vurdere de ting, jeg er i gang med, både på og uden for tennisbanen«, siger Kenneth Carlsen. »Jeg ser da bestemt en mulighed i at kunne besejre Canas, men selv et nederlag er til at leve med, fordi jeg ved, at det bliver et langt sejt træk at få karrieren på skinner igen, og at der naturligvis vil komme skuffelser undervejs«. Pless optimistisk Medens Kenneth Carlsen således afbalancerer sine muligheder i dag, så tror stortalentet, den 20-årige Kristian Pless, fuldt og fast på, at han mod Nicolas Kiefer kan følge succesen fra Jan Siemerink- kampen op. »Jeg er da glad for, at jeg kunne kvittere for Wimbledons wildcard ved at sejre, men det er nu ikke mit mål blot at vinde en enkelt kamp i en Grand Slam-turnering, og at jeg nu skal møde Kiefer kan faktisk ikke være meget bedre, for han befinder sig altså ikke så godt på græs«, lyder det selvsikkert fra Kristian Pless. »Tyskeren kommer ikke frem hele tiden, hvilket betyder, at jeg kan få rytme mod ham, og det gør det bare ekstra rart, at vi, fordi Kiefer er seedet, skal spille på en af opvisningsbanerne. Jeg kan nemlig godt lide, at der er mange mennesker som kigger på«. Moden Mod Jan Siemerink imponerede Kristian Pless især med en modenhed, en maksimal koncentration om opgaven, som næsten var en veteran værdig. »Men den side af sagen har jeg også arbejdet meget med, og det er navnlig min franske træner Pierre Simsolo, som har formået at få mig til hele tiden at se positivt på tingene, så jeg stilfærdigt opmuntrer mig selv under en kamp, i stedet for at tænke negativt, når modgangen melder sig«. »Ja, der er jo egentlig sjovt, at Kristian under træningen faktisk ikke har virket særlig overbevisende, hvorimod han har løftet sit spil med flere klasser, når det endelig gjaldt i selve kampene«, supplerer Morten Christensen. Han er, som alle vi andre, meget spændt på at se, hvordan Kristian Pless tackler Nicolas Kiefer. Forudser dyst »De kommer sikkert til at stå over for hinanden som to knockout-boksere, en forrygende dyst om, hvem der kan slå hårdest«, forudser landstræneren. Hvis den unge dansker får flest knockout-stød ind, kan det tænkes, at tyskeren, der ikke er kendt for at have den stærkeste psyke, knækker sammen. I Wimbledon har hans kurve i øvrigt været jævnt nedadgående, siden den fornemme debut i 1997 med en kvartfinaleplads. Tredje, anden, første runde lyder rekordlisten for 98, 99 og i fjor. Nu er det Kristian Pless, der stiller sig frem med et stopskilt.