0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FCK-spillerne glade for valget af Karlsson

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen,,,Politiken.
Foto: Finn Frandsen,,,Politiken.

Heine Fernandez fik besked om den nye træner på SMS. Foto: Finn Frandsen

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For størstedelen af FC Københavns spillere var mødet med klubbens nye svenske træner en førstegangsoplevelse. Men for en lille flok af dem bød torsdagens første træningspas på Peter Bangsvej på et gensyn med en gammel kending. Niclas Jensen er en af de otte FCKere, der nåede at opleve Kent Karlsson som cheftræner, da svenskeren stod ved roret i 1997-1998. Forsvarsspilleren har kun gode erfaringer med den mand, som skal forsøge at føre Roy Hodgsons DM-succes videre på europæisk plan.

Dygtig
»Kent er en utrolig dygtig træner, og jeg er sikker på, at han og de andre trænere fortsætter linien fra sidste sæson. Jeg forventer ikke de forfærdelig store ændringer«, siger Niclas Jensen, inden han for første gang siden DM-triumfen sætter støvleknopperne på græs.

Selv om Kent Karlsson har været i klubben før, lignede han ikke en mand, der umiddelbart havde lagt klare planer for sin gøren og laden på den første træningsdag. Svenskeren, klædt i blåt jakkesæt, gik lidt rundt om sig selv med et forvirret udtryk i ansigtet, snakkede lang tid med fysioterapeuten, og trissede ellers lidt omkring og kiggede de småtrænende spillere an.

50 FCK-fans var mødt op for at overvære den første træning, men de måtte spejde langt efter Jacob Laursen, der blandt andet har været sat i forbindelse med Hamburger SV i den tyske Bundesliga. Ifølge sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm var årsagen til fraværet dog, at forsvarskrumtappen måtte blive i England for at passe sin syge søn.

Fik besked på SMS
Heine Fernandez nåede knapt at lære Roy Hodgson at kende, inden en ny træner blev præsenteret for ham.

»Det går satme hurtigt herovre«, siger den jyske angriber, der ligesom mange af sine holdkammerater var på ferie, da han fik beskeden om det overraskende farvel til englænderen Roy Hodgson.

»Jeg sad på Costa del Sol og fik det at vide på en SMS. 'Ny træner' stod der«, grinte Fernandez, der ellers kun har gode erfaringer med svenske trænere og kun har hørt godt om den 57-årige Kent Karlsson.

Ros fra Mio
Oplysningerne kan han have fået fra anfører Michael Mio Nielsen, der ikke er bleg for at rose valget af Karlsson.

»Det er en kvalitetsløsning, FCK har fundet. Ud over en høj faglig kvalitet er han også den bedste træner, jeg har haft med hensyn til mandskabspleje«, siger Michael Mio Nielsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere