FC Københavns nye træner, Kent Karlsson, beskrev sin kommende opgave som svær, da han torsdag blev præsenteret på et pressemøde i Parken. Den 57-årige svensker er hentet til Superliga-klubben i fodbold på en ét-årig kontrakt for at løfte arven efter englænderen Roy Hodgson, som i sidste uge overraskende brød sin kontrakt med de danske mestre for at fortsætte karrieren i den italienske Serie A-klub Udinese. »Jeg får det svært«, lød den umiddelbare reaktion fra Kent Karlsson, der for anden gang i sin karriere bliver cheftræner i FCK. Afløste Kim Brink Første gang, han trådte til, var i 1997, da han afløste den fyrede Kim Brink. Allerede året efter måtte Karlsson dog smide tøjlerne i FCK i afmagt over hele tiden at måtte forsømme jobbet til fordel for sin syge og handicappede datter hjemme i Norrköping. »Det er altid svært at overtage et mesterhold. Men jeg trøster mig med, at der på klubbens nuværende hold er en høj stabilitet. Det kommer til at gøre mit arbejde meget nemmere«, sagde Karlsson mens han skuede ud over det store journalistopbud i Hall of Carlsberg i Parken. »Der findes næppe noget større trænerjob i Norden måske lige med undtagelse af det lignende job i norske Rosenborg. Og det er også den største årsag til, at jeg valgte at tage imod udfordringen. Derudover har jeg følt meget for klubben, siden jeg forlod den i 1998. Ikke mindst på grund af den menneskelige kontakt jeg fik med spillerne og lederne«, sagde Kent Karlsson. Hentet i IK Sleipner Mod en økonomisk kompensation til klubben hentede FC København Karlsson hos det svenske 2. divisionsmandskab IK Sleipner lidt uden for Norrköping. Hovedsageligt på grund af sin datters handicap behøvede Kent Karlsson et par dages betænkningstid, før han slog til på FCKs tilbud. Og blandt andet af samme grund er kontrakten kun ét-årig med en klausul om, at begge parter kan opsige aftalen per den 31. december i år. »Det er for at være garderet mod en lignede familiesituation, at vi har lavet en ét-årig kontrakt med en klausul«, sagde Karlsson på pressemødet. Bedre hold Han betegnede ved samme lejlighed det nuværende FCK-mandskab som noget bedre, end det han efterlod i 1998. »Det nuværende hold er bedre organiseret med et stærkere kollektiv. Og desuden er offensiven bedre. Tilbage i 1998 måtte vi trække en del på Bjarne Goldbæk og Peter Nielsen i det offensive arbejde, selv om de reelt var midtbanespillere«, sagde Karlsson. Som danske mestre deltager FCK i anden runde i Champions League-kvalifikationen, hvor holdet skal møde vinderen af første runde kval-opgøret mellem nordirske Linfield og Torpedo Kutaisi fra Georgien. Der skal i slutningen af juli og begyndelsen af august spilles om en plads i tredje og sidste kval-runde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























