Politiken fredag: Så tæt på, og så alligevel ikke. Kun to bolde skilte den danske tennisspiller Kenneth Carlsen fra for anden gang i karrieren at nå til tredje runde i Wimbledon - og et interessant møde med Ruslands syvendeseedede Jevgenij Kafelnikov. Men på bane 14, hvor han ellers havde indledt så flot i tirsdags med en tresæts-sejr over spanieren Jun Balcells, måtte Kenneth Carlsen i går bøje sig i fem meget, meget tætte sæt for Argentinas finalist fra sidste uges hollandske græsturnering, Guillermo Canas. Regnvejr To grund af de to første regnvejrsafbrydelser i årets Wimbledon-turnering, den første kom allerede efter tre minutter og varede - lige som den næste i starten af femte sæt - omkring halvanden time, udspillede begivenhederne sig over næsten syv timer, hvor af dog kun de tre timer og 48 minutter var den regulære spilletid. Den udmøntede sig i en argentinsk triumf med cifrene 7-5, 4-6, 6-7 (1-7), 7-6 (7-4), 6-4, og den blev først og fremmest en kendsgerning i den omstændighed, at Kenneth Carlsen efter sin lange turneringspause over halvandet år endnu ikke er helt oppe i omdrejninger hvad især fleksibiliteten (læs benarbejdet) angår. Danskeren kiksede simpelthen for mange flugtninger, fordi han ikke kom langt nok frem til dem, og i grundspillet stod han ofte på hælene og slap dermed initiativet med sine returneringer. Kold forhånd Før i tiden var den venstrehåndsspillende danskers forhånd et våben modstanderne virkelig frygtede, men den er heller ikke kommet ud af køleskabet endnu. Til gengæld har Kenneth Carlsen klart forbedret sine baghånds-returneringer, selvom de i lidt pressede situationer stadig har en tendens til at blive for valent slicede. På den konto fik Guillermo Canas alt for mange af sine servepartier temmelig let, hvorimod danskeren måtte slide hårdt for at holde sine. Men selvom Kenneth Carlsen havde store problemer med sin førsteserv og selvom han måtte notere ikke færre end 16 dobbeltfejl, så kompenserede han ofte med en virkelig god andenserv, som reddede ham ud af mange vanskeligheder. Flere af hans ialt 24 rene esser blev da også fyret af på andenserven, udad i argentinerens baghånd. Netop baghånden var det svageste punkt hos Canas, hvorfor det overraskede, at Kenneth Carlsen meget tit spillede ham i forhånden, og her fra drønede Canas adskillige vindende passerslag af sted. Tre brudte server Så tæt var kampen, at der ialt kun blev brudt serv tre gange. Af Canas til 6-5 i første sæt, af Carlsen til 5-4 i andet sæt samt af Canas til afgørelsen 6-4 i femte sæt. Foran 2-1 i sæt og først servende i fjerde sæt var Kenneth Carlsen tættest på sejren da han førte 6-5 og havde a 40 i argentinerens serv. Men længere kom danskeren ikke.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager