Politiken fredag: I et stort anlagt medieshow offentliggør det tyske Telekom-mandskab i dag i kommunikationskoncernens hovedkvarter i Bonn truppen til årets Tour de France. Og seancen er omgærdet med ekstra spænding, fordi holdets suverænt stærkeste rytter i denne sæson Erik Zabel har truet med helt at blive væk fra den franske kappestrid. Færre hjælpere Zabel er rasende, fordi der går rygter om, at hans nærmeste hjælper, den italienske sprinter Gian-Matteo Fagnini må vige pladsen for yderligere en Jan Ullrich-assistent. At den skrappe Telekom-afslutter, der i går kunne hyldes som vinder af pointkonkurrencen i Schweiz Rundt, ligefrem skulle gør alvor af sine trusler, forekommer usandsynligt, men det er næppe befordrende for atmosfæren, at der opstår den form for uoverensstemmelser så tæt op mod starten på Touren. I går måtte Zabel tage til takke med at vinde hovedfeltets spurt - atter med Fagnini som den perfekte afsætter - og dermed blive nr. 6 på finaleetapen med start og mål i Lausanne. Godt to et halvt minut inden havde en fem-mands udbrydergruppe krydset stregen med sidste års Schweiz Rundt-sejrherre Oscar Camenzind (Lampre) som vinder og en ærgerlig Nicolas Jalabert (CSC World Online) på femtepladsen. »Det var meget tæt på, at Nicolas havde haft held til at stikke fra de fire andre ved 1000 meter mærket. Hvis ikke Dmitrij Konyshev havde kørt som en gal, var hullet ikke blevet lukket, og det blev altså til Camenzinds fordel. Nicolas var skuffet bagefter, fordi han mente, han ville have haft større chance, hvis han havde kørt en regulær spurt, men jeg synes, han gjorde en glimrende figur og tog sin chance«, siger sportsdirektør Alex Pedersen, der også kunne glæde sig over, at Marcelino Garcia er i bedring efter sit styrt forleden. Sikker Armstrong Lance Armstrongs samlede førsteplads var aldrig i fare på sidstedagen, og amerikaneren kan nu se frem til for første gang at indtage førerpositionen på verdensranglisten. En anden af de forventede Tour-hovedpersoner, sidste års nr. 3 Joseba Beloki, fik styrket selvtilliden gevaldigt med samlet triumf i går i Katalonien Rundt. Han slog til på den afsluttende bjergenkeltstart, og dermed blev det til dobbeltsejr til Once-mandskabet, idet Igor Gonzalez Galdeano, som også indfinder sig om en uge i Dunkerque, besatte andenpladsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø