Superliga-nedrykkerne fra Herfølge og 1. divisionsklubben i fodbold Køge er kommet tættere på en fusion. Ifølge Dagbladet Køge blev første skridt taget på et møde mellem Køges formand, Finn Cederstrøm, og Herfølges direktør, Carl Christensen, der onsdag aften diskuterede mulighederne for en sammenlægning af de to sjællandske klubber. Herfølge har igennem de sidste par uger givet udtryk for, at de gerne vil fusionere med primært Køge, og på mødet blev første skridt til et muligt boldægteskab mellem de to naboer taget. »Vi er blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af to repræsentanter fra hver af de to bestyrelser. Gruppen skal indtil ultimo august analysere konsekvenser, dvs. fordele og ulemper ved en eventuel fusion. Vi skal med andre ord have fundet ud af, hvad en sammenlægning betyder for sponsorer, publikum, aktionærer, for spillerne og for konkurrencen fra andre klubber«, siger Finn Cederstøm, der stiller sig positiv over for Herfølges udspil. Køge-formanden understreger dog, at en fusion umuligt kan gennemføres inden sæsonstarten til august. »Nu har der været snak om sammenlægningen så mange gange, så nu synes jeg også, det er godt, at der sker noget konkret. Når arbejdsgruppen er færdig i august, må vi tage stilling til, hvad der så skal ske«, siger Finn Cederstøm, der endnu ikke er klar over, hvem fra hans egen bestyrelse, der skal med i "fusions-gruppen". »Foreløbig er vi jo langt fra hinanden, men lad os nu undersøge, om det ikke er en god idé. Vi har en positiv holdning til, at det skal løses, og der skulle gerne blive to vindere - ikke en vinder og en taber«, siger Herfølge-direktøren Carl Christensen. »Se positivt på fusionsprojektet frem for at vente med at fusionere, når vi bliver tvunget til det«, opfordrer Herfølge-direktøren videre. Og han peger gerne på, hvilke knaster den endnu navnløse arbejdsgruppe skal have slebet af, førend tankerne kan blive til handling: »Hvilket stadion skal overbygningen spille på, hvad skal "vi" hedde, hvordan skal vi betale moderklubberne. Og så selvfølgelig - lige så snart der er snak om følelser, så er det også en knast«. »På et tidspunkt skal der tages en beslutning. Reelt hedder datoen - hvis det skal være til næste år - den 1. september. FC Midtjylland fik dispensation til den 1. januar, og det kan vi vel også. Det vigtige er, at vi ikke tager en forhastet beslutning. Lad det nu blive undersøgt, lad det tage den tid, det skal tage«, siger Carl Christensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager